Jul i Mexico 2011

Jul i Mexico? Det er altsaa noget helt andet her! Som jeg naevnte i forrige indlaeg er her varmt (vi havde 30 grader den 23. f.eks), og juleaften blev holdt udenfor. Men juleaften er noget helt andet. Jeg startede ud med at tage med mine broedre til deres farmor og farfar, hvor deres far og hans familie ogsaa opholdt sig. Her spiste vi jeg lidt med min bror men ikke noget officielt julemad. Omkring klokken 10 blev vi hentet af drengenes mor og sammen koerte vi til et sted hvor hendes del af familien opholdt sig. Her ventede vi til klokken 12 (det er traditionen her, intet starter foer klokken 12), hvor vi spiste. Maden? Tjah, der var ikke meget jul over det, det var naermere en buffet af mexicansk mad, tog ting jeg hovedsageligt aldrig har proevet foer, saa maaske var det endda deres juleret. Klokken 2 tog vi hjem igen hvor der blev uddelt gaver. Min familie blev glade for baade mine gaver men ogsaa de som der var blevet sendt fra Danmark (selvom chokoladen var lidt smeltet ) og jeg fik selv to par sko og, fra Danmark, en parfume og fire toppe. Jeg siger tusind gange mange tak til mine foraeldre og soestre og jer fra Maarslet og Randers. Det hele kan bruges! Klokken 3 gik jeg endelig i seng. Det var bestemt en anderledes juleaften, men det var vel en oplevelse selvom jeg foretraekker den danske, traditionelle jul. Savnede det hele rigtig meget, men det var underligt for mig at taenke paa, at det hele allerede var ovre derhjeme trods det ikke var begyndt endnu her.

Jeg ser dog frem til hvad nytaar bliver til, selvom jeg tror de gaar lige saa lidt op i det som julen. Jeg proever at se det hele som en en-gangs-oplevelse, og saa foeles det lidt mere specielt.

Nu? Tjah jeg vaagnede op klokken 1 og blev hentet klokken 2 af min bror og nu sidder vi hos hans bedsteforaeldre igen somom det er den helt, helt almindelig dag. :) De er godt nok ikke specielt traditionelle, det foeles bare som almindelig ferie. Men det er ogsaa fint nok! Jeg har stadig to ugers ferie (hvor jeg haaber paa at faa set lidt mere af Chiapas), og saa starter skolen igen med en uges eksamener, en uges noget-andet, og saa starter 2. semester.

I sidste uge tog jeg forresten med Toni, Yara, min bror og hans venner til Chiapa de Corzo, en by 10 min vaek fra Tuxtla. Den ses som et turistpunkt, men i virkeligheden er der ca. intet at se, men det skyldes at den ligger ved starten af Cañon del Sumidero (som Tuxtla er beroemt for), som vi fik en lille sejltur paa. Vi fik dog ikke set saa meget af det, for det er ret dyrt, saadan en sejltur. Desuden stoppede motoren lige pludselig med at virke, saa vi floed lidt rundt paa vandet foer vi blev reddet. :p Det var en oplevelse i sig selv, og paa onsdag skal jeg med samme hold til San Cristobal, hvor jeg tvinger dem til at geocache de to cacher der er! De ligger endda ved de store kirker, saa det burde ikke vaere svaert at faa fundet. :) Og saa har jeg officielt to cacher i Mexico!

Alt for nu - jeg oensker alle i Danmark glaedelig jul og godt nytaar og god ferie. Nyd det! :)

Jul! Eller.....?

Nu kan vi efter kalenderen jo saa officielt sige, at vi har jul. Og jul maa vaere det samme i stoerstedelen af verden. Der er julepynt og juletraer til salg i supermarkederne, julepynt haengt op overalt i butikker, paa husene, tilbud i reklamerne og saa videre og saa videre. Men alligevel foeles det mig utroligt fremmed herovre, hvor jeg bare er en enkelt dansker mellem tusindvis af mexicanere. For julen er jo altsaa, vil vi som danskere nok sige, noget meget specielt og nok den mest elskede tradition. Vi klipper julepynt, bager smaakager og farer rundt efter julegaver i kulde, blaest og/eller sne for at vi kan have den bedste jul med allermest familiehygge. For julen er jo tid til familie og hygge, og goeres det ikke bedst ved at sidde samlet en kold aften inde i et varmt hus med lys, sang og gaver, som vi noeje har udvalgt til hinanden? For mig er julen i Danmark saaledes!

Men jeg maa dog indroemme at jeg aldrig har vaeret den stoerste tilhaenger af julen. Det er foerst nu hvor jeg sidder omkring 9000 km vaek fra min familie, mit hjem og alt det vandte at jeg bliver trist til mode og det gaar op for mig, hvor meget det hele rent faktisk betyder. At gaa gennem halvtomme, moerke gader med hundreder af smaa lys over hovedet, at smaaloebe hjem fra skole for at drikke varm kakao under et taeppe, at se det daglige afsnit af din julekalender i fjernsynet.

Her i Mexico er det lidt anderledes. Jeg ved godt, at vi kun har den 2. December, men julen starter altsaa i november i Danmark! Naar jeg staar op klokken 6 er det begyndt at blive lyst, og der er ikke engang saa koldt at man behoever at lukke sin sweater (bemaerk - ingen jakke) naar jeg tager af sted klokken 6.45. Paa vej til skole kan jeg, som i de forrige maaneder, stadig se de palmer, som staar aaret rundt her ligesom alt det andet groenne, spotte folk med bare ben, sommersko og ja, alt er faktisk det samme som for tre maaneder siden, blot er det en smule koldere, hvilket betyder 15-20 grader (om morgenen).

Jeg er sikker paa at det bliver en stor oplevelse at opleve julen paa denne maade, men jeg kan ikke lade vaere med at oenske, at jeg kunne vaere i Danmark paa samme tid. Det er en underlig foelelse at sidde tilbage med. En foelelse af at du har to familier, at du gaar glip af noget det ene sted, men samtidig ville gaa glip af det andet hvis du ikke var der.

Til sidst en hilsen til alle jer i Danmark. Jeg savner jer alle utroligt meget og synes godt nok at 7 maaneder foeles som lang tid i oejeblikket. Men det har YFU jo forberedt os paa, at foedselsdage og julen er der, hvor folk savner deres hjem allermest. Er sikker paa at vinteren og foraaret flyver af sted og saa faar jeg jer alle at se igen. I mellemtiden vil jeg fokusere paa at laere det spanske, faa det bedste forhold til min mexicanske familie og mine mexicanske venner som jeg kan og bare nyde den evige sommer. Jeg haaber I har det godt alle sammen og jeg oensker jer den bedste jul!

Overraskelse fra Danmark

Igaar, da min mor kom hjem, kom hun med en seddel og spurgte "hvad er det her? Der er nogen der har sendt mig en pakke med navnet Claudia Cruz Corzo", i en halvt fornaermet halvt grinende tone. Jeg taenkte straks "ah! Det maa vaere til mig, mor har sendt mig en pakke for noget tid siden", men saa kom jeg i tanke om at den jo var sendt til en anden adresse, og ikke den i huset. Saa vi maatte med identifikation og kopier af bopael ned til postbiksen for at hente denne mystiske pakke.

Og som jeg stod og ventede paa at de fandt det frem spottede jeg den stoerste pakke oppe paa en hylde med adressen af mine bedsteforaeldre her og et fint Att: Tine Ü, som jeg hurtigt forstod var fra min mor i Danmark! Vi fik lov at tage den med efter at have vist mit pas (Tine er ikke lige et mexicansk navn), saa hjem tog vi med 12kg i den ene og den anden ved jeg ikke, men den var ogsaa tung, og jeg fandt ud af, efter at have revet et klistermaerke vaek, at den kom fra hovedstaden i Danmark, Maarslet!

Fyldt af spaending aabnede jeg den lille pakke og fandt et fint kort, og det viste sig at pakken var fra min farmor og farfar, faster og onkel og min faetter og kusine. Og heri var der ikke mindre end fire poser hariboslik, to pakker tyggegummi (mmmmm stimorol ♥), rittersport, julepynt (kalenderlyset er alle helt forundrede over - og det har faaet sig en flot kurve :p) og et woman-blad.. Og en fin kuvert som skal aabnes til jul! 

Igang med den store, og det foerste der kom til syne... Var en masse hvidt pulver! Ja, mor, dine melblandingspakker er gaaet lidt i stykker. men de kan stadig bruges! Derudover endnu mere hariboslik, endnu mere tyggegummi, smaakager, en julekalender, papir til juleklip, og... JULEGAVER!  til min familie her. Hvor er det fantastisk! Det gjorde hele min dag, og jeg er sikker paa at det bliver en god jul nu, selvom vi faar over 20 grader.

Lige for tiden render jeg rundt og er superglad.  jeg foeler endelig at jeg mere eller mindre kan foelge med i mine klassekammeraters samtaler, grine med i deres jokes, og nu mangler jeg bare at tage mod til mig og deltage i det hele - paa spansk.  men det giver mig en foelelse af at jeg endelig er ved at faa ordentlige venner, og det goer skolen sjovere! Og tror jeg vil til at give mere engagement til at moedes i fritiden ogsaa. Det hele er super, og jeg hygger mig!  haaber I ogsaa goer det!

iPod Touch og... Jul?

Nu er det ved at vaere et stykke tid siden jeg har lagt et nyt indlaeg ud her, saa det er vidst ved at vaere paa tide.

Jeg har dog ikke saa meget at melde om. Jeg er naesten sammen med Toni dagligt, fordi vi begge ikke ved hvad vi skal lave i loebet af dagen, og specielt i weekenderne. I fredags tog vi i biografen og saa Amanecer, eller paa engelsk Breaking Dawn, den fjerde film i Twilight-serien. Ingen af os var specielt imponerede, men det kostede kun 60 kr (standardpris for biografen om aftenen, indtil klokken 3, tror jeg, koster det helt ned til 35 kr), og saa fik vi brugt et par timer paa det.

Igaar tog vi ud for at shoppe lidt, og Toni fandt en troeje til koldere dage og jeg en fodboldtroeje for Mexico fra 2010 som jeg gerne ville have. Den er dog liiiiidt stor (m i herremodel), men den skal vidst ikke bruges til at se paen ud, blot til at traene i.  og saa var den paa halv pris af den i forvejen billege Mexico-pris. Wow. Derudover havde jeg endeligt besluttet mig for at koebe en ipod touch i stedet for den ipad der. Fordi det er 2,5 gange dyrere for det samme, ipad'en har blot en stoerre skaerm og 3G (hvilket saa er ret smart, men pengene taget i betragtning synes jeg ikke det er det vaerd). Beklager, familie, men jeg skal nok tage en med hjem naeste aar!  det eneste problem jeg har tilbage nu er min ******* computer.. Jeg har spurgt min familie om der findes et Dell-service-center eller noget i den stil her i byen, men det ved de ikke. Investigerer lige lidt laengere. Men jeg foeler ikke for at betale 2500 kroner for noget de ikke er sikre paa om virker, saa hvis der slet ikke kan goeres noget vil jeg sende den hjem til min handy-far. Saa maa jeg nasse lidt paa min brors computer mht til mit musik, som han for oevrigt garanteret gerne vil have.  

I dag har der ikke vaeret nogen skole fordi det var en eller anden nationaldag, saa jeg tilbragt dagen med at hjaelpe min mor med at klippe graesset og planterne ude foran, og faa lidt sol paa mine blege arme og ben. Synes efterhaanden godt jeg kan starte paa at ligne mexicanerne!  derefter tog vi hjem til hendes mor, som hjalp mig med at sy mine skoleuniformer ind. Koebte en ny i sidste uge fordi de pludselig blev traette af at ingen gad at bruge dem og derfor kom i almindeligt toej og deraf indsatte en ny regel at man SKAL have skoleuniform paa, ellers kan man gaa hjem igen. Synes det er i orden. Men den nye jeg koebte passede meget bedre, saa den pose af den foerste jeg koebte har jeg faaet syet til samme stoerrelse.

Nu har vi jo snart december... Og jeg kan simpelthen ikke maerke det! De 25-30 graders varme vi stadig har tror jeg medfoerer en speciel jul, men saa har man jo ogsaa proevet det! De begyndte at pynte butikker og bygninger med juleting i sidste uge, men jeg er altsaa ikke i julestemning!  mht julegaver... Jeg ved det simpelthen ikke! Hvad skal jeg dog sende jer derhjemme i DK??? Hvis I har nogle oensker skal I endelig sende mig dem, og hvis I foerst faar gaver i det nye aar maa I undskylde mig meget.  yes, det er alt. Jeg haaber I alle har det godt, jeg hygger mig fint her i storbyen og jeg beklager meget - jeg vil ikke hjem endnu! 

Liste til Ina og endnu et brev hjemmefra

Nu er jeg endelig paa en computer!! :) Dog ikke min egen, den er stadig til reparation, saa I maa leve med at laese min ae, oe og aa'er. Jeg har laest alle de nye kommentarer, og jeg beklager at jeg ikke besvarer dem, men blogspot fungerer ikke lige som det skal. Saa til Ina: du faar her en liste over de fleste personer jeg omgaas:

Min familie:
Claudia: min vaertsmor
Gerardo (Gera): min aeldste vaertsbror
Eduardo: min yngste vaerstbror, kaereste med Andrea

De andre udvekslingsstudenter:
Yara: gaar i min parallelklasse, tilbringer en masse tid med hende. Fra Schweitz
Toni: nok min bedste ven her. Fra Tyskland
Stella (Tyskland), Saskia (Tyskland) og Pinja (Finland)

Venner i skolen:
Fra min klasse: Adela, Gerardo/Zepeda, Paco og Chema (sidstnaevnte min bedste ven i klassen)
Fra Yaras klasse (min gamle): Amir, 3xGabriela

Gerardos venner:
De naereste: Beto, Max, Toño
Pigerne: Fanny, Brianda, Genesis, Monica
Drengene: Ambriz, Chava, Luis (Toni's vaertsbror)

Jeg tror det er alt... Hvad jeg naevner i hvert fald.

Hverdagen i Mexico

Livet er vidst officielt ved at vaere hverdag her i Mexico. Jeg har ikke saa meget at rapportere. Dagene gaar med at vaere i skole, enten gaa i plazaet eller tage en combi hjem sammen med Yara og bruge nogle timer hjemme selv indtil de andre kommer hjem. Nogle eftermiddage moeder jeg Toni eller ogsaa tager jeg med min bror ud og moeder nogle af hans venner.

I forgaars stod jeg og Yara og snakkede med laereren fra turismo, og han mente at jeg har tabt mig siden jeg kom - det er altid rart at faa at vide! :) om det saa er sandt... Det kan jeg ikke selv bedoemme.

Klokken er snart 11.11 d. 11/11/11. Synes det er lidt specielt, men tror det bliver et ganske almindeligt minut...

Jeg har faktisk ikke mere at komme med. Men hvis jeg laver noget skal I nok tro jeg skal skrive det. ;)

Halloween!

I denne uge har der vaeret eksamener i skolen. Men hov, eksamen her har en helt anden betydning end den har i Danmark. I Danmark tager en skriftlig dansk-proeve jo f.eks. 5 timer at skrive. Saadan noget gider vi ikke spilde vored tid paa her. Nej, vi tager to siders multiple choice tests med nemme spoergsmaal som tager 5 minutter eller under at lave, og kalder det en eksamen. Det er forresten tilladt at spoerge laereren og snakke lidt med hinanden. Er dybt chokeret.

Men at vaere udvekslingsstudent har sine fordele. Jeg er kun blevet tvunget til at tage 2-3 (man har en for hvert fag, og fag har jeg omkring 10 af), og saa har jeg frivilligt taget yderligere et par stykker, men det viste sig saa at vaere dumt. I derecho (en slags lov-fag) fik jeg 17,5% rigtigt fordi jeg ikke forstod eller vidste noget. Det skal saa siges at der var en dreng fra min klasse som fik under og en anden der fik 25%, og vi er kun 10 i min klasse. Til gengaeld fik jeg karakteren 7 (fra 1-10) i estadisticas med 13 rigtige svar ud af 17. Det er bedre end mange fra klassen.  sidst men ikke mindst glaeder jeg mig til at faa svar paa arte (billedkunst) og matematicas, for tror det er gaaet mig fint og det er mine ynglingsfag. 

Ellers er hverdagene ikke gaaet med noget specielt, besoeg af Toni, isspisning med Yara, kedelse osv. Om fredagen koebte vi (Gera og tre venner) mad og drikke til en fest som de holdte dagen efter. Og i bedste halloweenstil med udklaedninger osv holdt vi en vildt hyggelig fest, billeder laegger jeg ud naar jeg faar fikset min computer..  Gera drak dog lidt for meget og fik det daarligt, saa vi tog hjem omkring klokken 2, og dagen efter gik med toemmermaendspasning. Hvilken soed soester jeg er. 

Nu er det jo egentlig foerst halloween idag, saa glaedelig halloween. for mig betyder det ikke det store, blot en times ekstra soevn efter at saette uret en time tilbage. Aaaaah!

Slacker-uge og brev hjemmefra

Jeg har jo allerede skrevet om min fine oplevelse med en paatraengende mand i mandags, saa den gentager jeg ikke.  Men nu er jeg oppe paa 10 uger i Mexico, naesten 2,5 maaneder som jo altsaa er en fjerdedel af mit ophold her. Det er helt vildt at taenke paa... Jeg foeler at jeg er gaaet i staa med det spanske. Jeg synes ikke det har roert sig ud af stedet de sidste 2-3 uger, og selvom jeg kan foelge med i saa-gjorde-jeg-det-saa-sagde-han-det-samtaler, kan jeg stadig ikke sige andet end simple ting selv. Jeg ved godt, at det tager op til et halvt aar, men jeg de to andre udvekslingsstudenter jeg har kontalt med er saa meget bedre end mig... Den ene har saa haft 5 aar spansk i skolen, men mener selv at han ikke fulgte med og den anden kan snakke 4 sprog flydende og forstaa to oveni. Men stadigvaek! Det er lidt demotiverende.  paa den anden side foeler jeg selv at jeg er god til at skrive det, saa skal jeg bare have det ud som samtale i stedet. 

I dag er det jo fars foedselsdag, saa jeg vil da ogsaa lige skrive TILLYKKE herinde! Jeg beklager atter at jeg ikke kan vaere der i dag, men I skal vide at jeg taenker paa jer og aergrer mig over ikke at kunne fejre dagen med jer. 

Desuden har jeg idag modtaget et fint fint brev fra Randers - tusind tak! Det varmer altsaa saadan at hoere hjemmefra!!  At hoere at alt gaar som det plejer og som det skal derhjemme er en opmuntring der er virkelig meget vaerd! Udover det vil jeg sige at... Wow, det brev har altsaa taget lang tid om at komme frem. Der staar 10-11-23 paa, og det kan jeg ikke tyde, men jeg tror ikke det er sendt hverken den 23. Oktober eller den 23. November.. Saa hvornaar er det sendt? 

I loebet af ugen har jeg ikke lavet saa meget specielt. Tilbragte onsdag med Toni og fredag tog jeg ikke I skole, men havde en hyggelig dag med min bror hvor vi saa film og lidt forskelligt. Han har ingen skole om fredagen. Efter lidt oel med hans venner om aftenen blev han vidst lidt smaafuld og da vi skulle til at gaa I seng sagde han at han kom til at savne mig naar jeg ikke ville vaere her mere - for vi er sammen hele tiden!  det varmer altsaa, og jeg har det paa samme maade, saa det foeles virkelig som om jeg har faaet en rigtig bror.

Loerdag tog Gera, Beto, Toni og jeg i biografen - og jeg var altsaa tvunget til at se Paranormal Activity 3. Rigtig fint naar jeg I forvejen har tanker om et forfulgt vaerelse takket mine broedre! Men I det mindste var Toni mere skraemt end jeg var og slutningen var ringe, saa.

Ikke saa meget andet fra nu! Vil skrive igen I naeste uge. Haaber alle har det godt! Adios fra México. 

Corzo-fest i Arriaga og dag med Chema

Det har vaeret en middeluge.  I tirsdags, altsaa for en uge siden, var jeg med Yara og Stella i centrum af byen. Det er et omraade der er lidt aeldre og med smallere gader. Der var godt nok marked overalt, men vi tog til Dominos og spiste pizza. Vi blev joinet af Chava og hans ven, og gik bagefter lidt rundt og til Parque Central. Bagefter tog vi, som planlagt, til det her fantastiske bageri, som jeg ikke husker navnet paa, men som bager det laekreste broed. Vi havde jo saa godt nok taenkt os at koebe noget, men grundet pizzaen og det spontane visit og drengene droppede vi det ligesom og koebte kun en smule.

Det her broed er i oevrigt ikke bare broed, det er soedt broed, en blanding af almindeligt hvidt broed og kage. Utroligt laekkert.

Vi tog til Plaza del Sol bagefter, fordi jeg leder efter et glattejern af maerket Chi, men fandt intet. Saa vi spiste is paa McDonalds (som om vi kunne blive klammere) og jeg var hjemme omkring klokken 8.

I skolen har vi haft en indsamling til fattige boern eller boern i faengsel eller noget i den stil, som min klasse stod for. Vi har samlet rigtig mange ting sammen, men jeg tog ikke med om loerdagen for at aflevere det. Men vi fik masser af timer til at gaa ved at staa ved en bod ude foran skolen og reklamere. Og en fridag! 
Skolen er desuden ved at gaa hurtigere! Endelig! 

I torsdags tog jeg med Yara hjem. Sikke et fint hus hun har og den mest nuttede hund nogensinde. Hun skiftede familie for tre uger siden, og det tror jeg var en rigtig god beslutning! Desvaerre var hendes bror ikke hjemme, ham ville hun gerne have haft, at jeg moedte. Vi tog over til Toni, som bor to huse vaek og fik snakket med ham ogsaa. Ogsaa et rigtig fint sted han bor!! Det sjoveste nogensinde er, at de maa have over 100 opbevaringsboetter til mad, men de har ogsaa 1-gangs-tallerkener!  100 boetter er urealistisk... Der er mange flere... Og vildt mange tallerkener, vildt mange glas. Vildt mange fade. Wow.
Jeg gik hjem derfra, sammen med Toni noget af vejen, men det var tilsyneladende meget skidt, for min bror synes at det var uansvarligt af mig. Tager en combi naeste gang...

I weekenden, i loerdags, var jeg med min mor, Eduardo og hans kaereste Andrea til en fest for hele familien Corzo i byen Arriaga. Det betyder altsaa ikke, at man kender alle, det betyder, at alle der hedder Corzo er inviterede. De foerste par timer var lidt kedelige, men saa drak vi lidt oel, og min bror blev fuld.  Andrea fik mig til at love, at jeg drak lige saa mange som hun, saa det endte... Med nogle stykker. Hun blev dog daarlig paa vejen hjem og ville ikke sove hjemme, saa hun sov hos os. Jeg havde det dog helt fint og halvsov det meste af de 2,5 timer hjem til Tuxtla. Det fedeste ved et hele er... At min mor var til stede hele tiden, og hun var helt okay med det og var ikke paa noget tidspunkt sur.

Soendag... Lejede vi film, mine broedre, Andrea og jeg, og hyggede os egentlig bare. Vi saa the Exorcism!  ellers skete der ikke saa meget. 

Men igaar! Jeg var paa vej i skole men blev, udenfor plazaet, kaldt paa. Det var Chema, som tilsyneladende var ligesaa dum som jeg. Mandag var nemlig den fridag vi havde faaet, saa vi sad og snakkede lidt foer vi tog ud for at spise morgenmad. Vi gik, saa det tog en times tid i alt. Da vi var tilbage ved plazaet ville vi i biografen for at faa tiden til at gaa (saa kunne vi komme sent hjem og sige vi havde vaeret i skole og saa have fri fredag :D). Vi var dog noedt til at vente paa at de aabnede og da de endelig aabnede vidste vi ikke hvad vi skulle se... Men! Saa kom der en fin fyr som spurgte os om hvad vi skulle se og hvad vi kunne anbefale og bla bla bla, og han begyndte at genere os. Fordi han blev ved og bare ventede paa at vi valgte en film saa han kunne se den med os. Vi ventede dog paa at han valgte en, men der skete ingenting, og saa begyndte han at spoerge om vi kunne lide kaffe, om vi kunne lide is. Om vi ville have is? Han skulle nok betale. Adr. og da jeg foreslog Chema at vi kunne tage til det andet plaza for at se om der var andre film ville han med! Saa vi sage at vi nok hellere maate tage tilbage til skolen fordi vi bare havde foelt for at pjaekke, saa vi slap endelig af med ham. Argh! Heldigvis havde vi det sjovt med at bagtale ham og goere grin med situationen. Men vi tog rent faktisk til det andet plaza, der var bare heller ikke nogen film... Saa vi spiste is og kiggede paa sjove ting i supermarkedet og da klokken var halv 1 (hvor vi normalt ville faa fri) tog vi hjem. Sikke en underlig dag... Jeg hyggede med Gera da jeg kom hjem og vi saa en af de lejede film fra i soendags. La cruda verdad, eller the ugly truth, og den var ogsaa meget soed.  ikke mere for nu! Har snart fri fra skole, saa phew. 

Ugegennemgang - uge 8

Vi taeller un 8 uger og om tre dage gar jeg altsaa vaeret i Tuxtla i 2 maaneder (fire dage = 2 maaneder hos min familie). Saa hvad har jeg lavet denne uge...

Jo, i mandags var jeg i biografen om aftenen med Gera for at se "si fueras yo" - udemaerket film, men aner ikke hvad titlen er hverken paa dansk eller engelsk, men det er den med Ryan Reynolds.

Tirsdag var jeg rastloes hele dagen, og siden Gera ikke gad at lave noget tog jeg til Plaza Cristal med Chava (Geras ven) for at kigge paa sko. Og spise Nachos. 

Onsdag skete der ingenting bortset fra at jeg pjaekkede fra de sidste to timer (ud af fire). Ups. Og det skete saa ogsaa naeste dag, med med grund. Havde nemlig aftalt med min mor at vi skulle til migrationskontoret, endelig (!!!). Saa vi tog af sted men blot for at finde ud af at vi havde lavet en fejl i papirene. Hedemann er jo ikke mit efternavn, det er mit andet fornavn (i Danmark mellemnavn). Fy, skamme. Saa dagen efter, aftalte vi, blev jeg hjemme fra skole for at tage hen til bedsteforaeldrene (El Retiro)/internet for derefter at tage til migrationskontoret igen. Men nej, vi havde lavet en anden, meget stoerre fejl, som manden da ikke kunne have sagt dagen foer, nej. Desuden fik jeg at vide at jeg skal betale 2500 pesos for det aandssvage visum, hvor de andre betalte 650 pesos. Fordi jeg kom efter de tredive dage, som vidst er et turistvisum alle kan faa gratis. Det undrer mig dog meget, naar jeg nu i mit visum i mit pas har tilladelse til at vaere her til februar. Jeg har ikke betalt endnu, saa jeg skal liiiiige have det undersoegt. Det ville ikke undre mig hvis de lige foeler for at snyde lidt penge ud af dumme europaerere! 

Torsdag aften havde vi desuden et moede med Isabel. Hun ville da bare lige pege fingre og hoere om vi nu var del af vores familier, om vi vaskede vores toej, om vi ryddede op efter os i koekkenet. Om vi lavede lektier og ikke pjaekkede. Var jo noedt til at sige nej til sidstnaevnte selvom jeg dagen foer vidst kom til det. Hmm.

Fredag... Ja, fredag aften var faktisk ikke-eksisterende, for jeg sov klokken 9-12, hvorefter jeg vaagnede og gik ordentligt i seng. Det lyder spaendende, men det var fordi Gera havde sagt at vi ville tage i biografen klokken 10.30 (Betos skole slutter klokken 9). Men det skete bare ikke! Det eneste spaendende der skete, var at Gera og jeg gik ned til Oxxo (doegnkiosk i millionvis her) hvor jeg koebte en is og han chocolade. Yes!

Loerdag skete der faktisk heller ikke det store, jeg havde en trist dag fordi jeg kedede mig saa meget. Blev spurgt af Eduardo om jeg ville med til en af deres faetres foedselsdag, men til fest hos en faetter og hans venner et sted langt vaek bare mig, ej det tror jeg ikke. Jeg kom det saa alligevel senere med Gera, men kun i en times tid, hvor jeg priste mig lykkelig for ikke at vaere taget med tidligere. Det var nemlig kedeligt! 

Derefter tog vi, langt om laenge, i biografen - Gera, Beto, Fanny og jeg. Vi saa "Gigantes del Acero", og nej, heller ikke denne kender jeg dansk eller engelsk titel paa, men det er den med Hugh Jackman og de boxende robotter. Og den var faktisk gange udmaerket!

Soendag... Fjernsyn og slaaskampe med Gera, nu med vand. Aah ja, og startede ud med indkoebstur med min mor (det SKAL jeg kalde hende, siger Isabel...), og det var faktisk rigtig hyggeligt!

Om aftenen tog jeg ud med Chava igen. Det er simpelthen saa godt for min oeven af at snakke spansk, for han fatter cirka ingenting engelsk. 

Oktober maaned og San Cristóbal

Nu er det allerede oktober, og jeg har vaeret her i syv uger. Og jeg har haft en fantastisk weekend! Ugen har vaeret bedre end sidste uge. Skolen traekker stadig taender fordi det er saa kedeligt, men jeg er ved at faa bedre venner og jeg kan maerke sproget bevaege sig hele tiden - det er godt nok en lang proces! Og jeg foeler stadig at jeg kun er i begyndelsen. Naa, men i weekenden har jeg vaeret i San Cristóbal de las Casas, en fin turistby 45 minutters koeretid fra Tuxtla Gutiérrez. Her bor de fleste europaerere og folk fra USA, som un bor i Chiapas. Os der tog af sted var Gera, Beto, Max, Toño, Fanny, Genesis, Toni, Luis og jeg. Det var egentlig ikke meningen at Toni og hans vaertsbror skulle med, men det er jeg lykkelig for at de kom! Jeg er overbevist om, at det er grunden til at jeg havde en fed weekend, for jeg brugte det meste af tiden paa at snakke med Toni.

Godt nok. Vi koerte af sted fra Tuxtla loerdag omkring klokken 2, og selvom det er en koeretur op i bjergene tager det ikke land tid. Byen ligger oppe i bjergene, saa der var lidt smaakoeligt ala en ikke-saa-varm sommerdag i Danmark. Vi startede med at finde hotellet (som hed Antigua), hvor vi laessede vores bagage af, og saa gik vi af sted mod midten af byen, som faktisk var meget taet paa. Og sikke en fin by det er! Foerst maa jeg sige at jeg er meget splittet om hvorvidt byen er meget europaeisk eller mexicansk. Husene er alle lave, firkantede klodser (hvor i Tuxtla der er et par etager), og med fine dekorationer af planter ved vejene og inde midt i byen smalle stenbelagte gader er det lidt svaert at bedoemme. Min konklusion er, at byen er mexicansk men med indflydelse fra de mange europaerere der er bosat i byen.

Omkring klokken 5-6 fandt vi et sted at spise, men maden var desvaerre meget skuffende, for ikke nok med at det var dyrt, det var af ringe kvalitet og meget "smaat". Efter dette gik vi lidt videre, men saa vendte vi tilbage til hotellet, hvor vi slappede af/sov til klokken 10. Her blev jeg saa simpelthen vaekket og fandt ud af at min bror havde tegnet paa min ansigt. Hold op hvor blev jeg sur, men heldigvis var det bare eyeliner som gik af med vand.

Vi moedtes med de 4, som sov hos Toño (som bor i byen) og spiste pizza, og derefter var det egentlig planen at vi skulle gaa til en bar eller club, men der var intet der fangede vores opmaerksomhed, saa vi tog, efter at traske "gaagaden" igennem et par gange, tilbage til hotellet klokken 1 med en pose is, en cola, juice, vand og to flasker vodka. Her spillede vi et ualmindeligt aandsvagt kort-drukspil (nogle af os) i et par timer indtil Fanny var saa fuld at hun braekkede sig (jeg var ikke fuld, don't worry), og de 4 tog hjem til Toño. Det tog os saa to timer at faa hende i bad og skiftet toej, men klokken 5 kunne vi endelig sove. 

Naeste dag skulle vi vaere ude klokken 12, saa vi pakkede sammen og fandt et sted at spise morgenmad. Det var heldigvis rigtig godt, og efter at have gjort de sidste ting, som at koebe broed, koerte vi hjem igen.

Koereturen var dog forfaerdelig, for fordi jeg var syg kunne jeg ikke faa trykket vaek, saa det var bare rigtig laekkert. Gera og jeg blev sat af i El Retiro (deres farmor og farfar) hvor der, til min glaedelige overraskelse, var en masse mennesker paa besoeg. Det var fint, dagen blev god nok efter jeg blev dopet med piller (fordi mine oerer gjorde noget saa ondt) og senere fik trykket vaek.

Alt i alt: den bedste weekend so far! Haaber vi laver noget i stil med den igen, evt. til Chiapa de Corzo (et andet ferie/turistmaal i naerheden). Jeg laegger billeder ud saa snart jeg faar muligheden for det! 

En hård uge

Nu er der gået lidt over en uge siden jeg sidst har skrevet, og det beklager jeg dybt. Men jeg har hverken haft internetforbindelse på min computer eller lyst til at skrive. Men det har jeg idag!

Denne her uge har været ret så hård at komme igennem. Skolen har virket som om jeg var der 12 timer hver dag, og jeg har haft flere humørsvingninger end i hele mit liv tilsammen. Sådan føles det i hvert fald. Små bitte ting har pisset mig af, og pludselig er jeg i godt humør igen, hvorefter jeg bliver helt vildt trist og derefter hyperaktiv. Det er virkelig ikke til at blive klog på. Jeg har snakket lidt med Gera om det, og begge mine brødre gør mig bevidst om, at de er her for mig, fordi de er min familie og at hvis der er noget, så skal jeg sige det. Det er virkelig rart, for så ved jeg at jeg har et sikkerhedsnet.

Men... Det er jo ikke svært at regne ud, hvad det er der forårsager min underlige opførsel. Det er ved at hænge mig ud af halsen konstant at skulle sidde stille i flere timer og lave ingenting fordi jeg ikke kan følge med i andres samtaler og derfor ikke deltage i dem. Jeg er træt af hele tiden at skulle være trist, sur eller træt (hvilket jeg konstant er, jeg er hele tiden ved at falde i søvn i skolen). Da jeg sagde det til Gera sagde han, at det var en del af den proces, man skal igennem, og at den snart er ovre. Det var virkelig pænt sagt, og selvom nogle folk stadig siger "Ej Tine, nu har du været her i over en måned, og du snakker stadig ikke spansk?", ser jeg bort fra det og tænker på, at det for andre udvekslingsstudenter tog op til et halvt år at lære sproget. Jeg har god tid! Jeg har jo kun været her i 6 uger i dag!

Jeg prøver stadig at snakke så meget spansk som muligt, men det er svært. Jeg er derimod blevet god til at skrive det (via sms'er), og det undrer mig meget. For mens det er nemt at skrive det kløjes jeg i ordene når jeg snakker. Jeg tror det er fordi det skal gå så meget hurtigere og at jeg vil sige ting meget mere kompliceret end jeg kan. KIS, som Klemann ville have sagt (keep it simple). ;) En optur er så at jeg nogle gange fanger sætninger når folk snakker sammen, hvor jeg før kun forstod ord og ikke meningen, så jeg kan hele tiden følge udviklingen forståelsesmæssigt.

I skal ikke bekymre jer for mig - jeg opdaterer bare om hvordan det går. :) Jeg er stadig glad for at være her og jeg fortryder ingenting. Jeg savner Danmark og min familie, skolesystemet og vennerne, men jeg ved jo, at det hele er der når jeg kommer hjem igen. :) Jeg prøver at være optimistisk og tænke, at med tiden kommer det hele, for det ved jeg jo at det gør! Så op på hesten igen og nu håber jeg på en bedre uge!

Til Ina: Jeg er så glad for at du følger med, og at du kommenterer (det er ikke populært ;)). Jeg føler skam også med på din blog. ;) Håber du og Sonny har det godt!

Sidst men ikke mindst vil jeg sige TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN eller FELIZ CUMPLEAÑOS til Fie med de 21 år i dag! Jeg er glad for at du kunne bruge gaven, og hav en god aften. :) I'm off, forhåbentlig til en god uge, og jeg ønsker det samme til jer læsere. :)

Día de la Independencia de México

Som nævnt i forrige indlæg var det jo en special dag for mexicanerne i går. Det var nemlig uafhængighedsdagen, og for mig betød det ingen obligatorisk skole, så jeg havde en hyggelig fridag derhjemme med Gera og pizza fra Dominos. :) Om aftenen skulle vi til en lille fest hos Brianda, en af Geras venner, og den startede godt nok ud dårligt, fordi jeg ikke anede hvad jeg skulle tage på og endte med at tage hverdagstøj på, men det er jo ubetydeligt for dem her. Jeg synes egentlig bare ikke det er specielt pænt at møde op i blå jeans og en sort t-shirt når alle andre piger har fine skjorter eller kjoler på og høje hæle. Dog vil jeg aldrig tage høje hæle på herovre, det har jeg allerede indbygget. :D Anyways, min pointe er, at på trods af flere timers shopping har jeg ikke købt andet end et par Levi's, for jeg kan simpelthen ikke finde noget som jeg kan lide. Tøjet her er så anderledes, og de eneste butikker jeg kan relatere bare lidt til er Levi's og C&A. Alt andet er tilfældelige små butikker med tøj til ældre damer.

Men vi kom da til festen, og selvom jeg var i dårligt humør viste det sig at Toni og hans bror også kom til festen, hvilket jo var en glædelig overraskelse - for når jeg er selv sammen med mexicanerne føler jeg ikke at jeg har en chance for at følge med. Men med Toni kunne jeg snakke engelsk og det blev en rigtig hyggelig aften. Jeg fik ikke smagt tequila, men whiskey til gengæld (nej, far, jeg kan stadig ikke lide det), for her drikker de altså whiskey med is og vand med brus, som vi drikker øl derhjemme. Så den store partyer bliver jeg nok aldrig her. ;)

Jeg har ikke så meget at skrive om, jeg har jo lige skrevet for to dage siden, så jeg vil nyde min fridag (alle er jo hungover fra igår, not) og forlængede weekend og håbe på at den bliver hyggelig. Tænk, at det allerede er midt i september.........

En måned i Tuxtla

I dag har jeg boet i Tuxtla, Chiapas i Mexico i en måned hos familien Corzo! :) Det er vildt at tænke på. Når folk spørger mig om jeg savner Danmark kan jeg kun svare "no mucho", for Mexico er så fantastisk og anderledes og jeg allerede er ved at være vant til det hele. Jeg ser ikke længere de dumme "topes" og huller på vejene, jeg ser ikke længere de lidt mindre pæne huse der mangler lidt tag, de gamle biler som trænger kraftigt til at blive udskiftet, de slidte huse der mangler maling eller et vindue eller de små dynger af skrald der finder sted rundt omkring. I stedet for ser jeg de smukke bjerge der omgiver byen, de høflige og glade mennesker der altid hilser, den humoristiske sans mexicanerne besidder og de fine huse som findes i regnbuens farver. Jeg er blevet vant til kindkyssene som er deres hilsen, at folk, som man næsten ikke kender, er utroligt tætte fysisk, at man er ligeglad med om man er tyk eller tynd og at mode ikke spiller den store rolle. I dag fik jeg et kys på panden af en dreng fra min klasse og et par sekunder efter gik det op for mig at det ikke rørte mig. Det er jo bare ligesom at få et kram eller et kindkys, men sådan noget ville aldrig ske i Danmark.

På trods af, at jeg efterhånden har vænnet mig til dagligdagen her i Mexico, har jeg stadig mine nedture. Der er igen tårer, men jeg trænger bare til at være mig selv og være lidt trist i lidt tid. Og når jeg bliver spurgt "hvad er der?" kan jeg bare ryste på hovedet, for jeg kan ikke forklare det. Jeg tror bare at det er psykisk hårdt det hele, og selvom jeg trives, er det stadig svært ikke at kunne kommunikere ordentligt med befolkningen. Jeg er begyndt at blive bange for at jeg ikke lærer sproget så godt, for selv om jeg konstant forstår mere og mere skal folk stadig snakke langsomt. Og jeg prøver konstant at tvinge mig selv til at snakke spansk, men jeg er oftest sammen med min bror (som forresten er ved at føles som min rigtige bror) og han forstår jo meget engelsk, og så er det bare så meget lettere at skippe til engelsk. Noget der er gået op for mig for ikke så lang tid siden er, at jeg er blevet vant til bare at slå fra, ikke høre efter, og det er en lidt skuffende følelse. For det er jo meningen jeg skal høre efter og forstå, men jeg tror det er ligesom i skolen. Det kræver koncentration, og man kan kun koncentrere sig i 8 minutter af gange (har jeg fået at vide af min fysiklærer :b ), så tranquila. Det skal nok komme. :)

Noget andet jeg har fundet ud af er forholdet til penge. Pesos er værd cirka det halve af kroner, så man kan halvere priserne og sige wow! Hvor er det billigt, men for at få et realistisk forhold til det, skal man faktisk bare se prisen som var det danske kroner. Det er stadig billigt, men mexicanerne tjener jo ikke så meget som danskerne, og derfor er beløbene man ser næsten det samme som de ville være derhjemme. Ja, jeg ved godt at der er undtagelser, for en cola koster ikke 8 kroner derhjemme, som den koster 8 pesos her, men med de fleste andre ting. Det er bare en ting jeg gør, så jeg ikke bruger alt for mange penge. :)

I overmorgen er det den 15. september, og det betyder Mexicos befrielsesdag eller på spansk "Día del Grito de Independencia". Det betyder også fest og farver, og allerede en uge efter jeg kom her begyndte de at hænge mexicanske flag op overalt. Jeg mener det, det er værre end til jul derhjemme. ALLE butikker har et eller andet, og gerne MANGE, mexicansk farvede ting hængene eller stående, og bygninger er udsmykket med kæmpe flag og glitrende grønne, hvide og røde farver og ordene "viva México", så det er helt uhyggeligt. Jeg tager et billede snart, har det helt perfekte sted i tankerne. :D MEN! Det bedste af det hele af det er, at man ikke skal i skole den dag, og jeg tror heller ikke dagen efter fordi folk er så hungover af alt det tequila de festede med dagen inden, så det er en kort skoleuge!

Det var alt for nu! Jeg skriver i weekenden om, hvordan festen var, og jeg har ikke glemt indlægget om den mexicanske cuisine, jeg skal bare lige have det opdateret, for vi har simpelthen ingen mad for tiden, jaja (det mexicanske "haha")! Desuden vil jeg også skrive jeg også om den kage, jeg bagte med Gera og min tia (tante). Adios. :*

Nu som økonomist!

Eller hvad man nu skal sige...;)
Igår i anden time blev Yara og jeg kaldt ned til kontoret. Lignende to store spørgsmålstegn fandt vi Isabel, kontaktpersonen for udvekslingsstudenterne i Tuxtla, og hendes mand sidde og snakke med skoleinspektøren. Vi fik at vide, at fordi vi var blevet gode venner snakkede vi engelsk alt for meget, og det var åbenbart skidt. Så de var nødt til at skille os ad og sætte en af os i en anden klasse. Jeg syntes det var lidt uretfærdigt, for de ved trods alt ikke hvordan det føles at være helt alene i et fremmed land, og selvom vi stadig går på samme skole er det bare noget andet nu. Men jeg kan også godt følge deres tankegang, så jeg tilbød at skifte, for Yara er i hvert fald glad for klassen, og jeg brød mig ikke specielt meget om fagene. Så fordi jeg ikke brød mig om fysik- og kemiklassen flyttede jeg til den sidste, nemlig økonomiklassen. Og den viste sig at være rigtig god! Der er seks drenge og to piger, og de virker alle flinke og snakkesaglige. Tre af drengene havde jeg stiftet bekendtskab med i forvejen, for de render rundt på hele skolen og snakker med alle. De synger konstant og igår "underviste" den ene af dem i "administativos" om behov-pyramiden. Hvordan det hang sammen med faget, ved jeg ikke, men det var meget sjovt. :)

Efter Yara og jeg fik at vide, at vi måtte skifte klasse, tog Isabel os med over til cafeteriaet og spurgte til, hvordan det gik. Yara startede ud, og hun fortalte, at hun ikke er så glad for sin familie. Hun bor i et lille, lille hus langt væk hvor hun deler værelse med sin søster på 35 og sin mor på 72. Jeg forstår hende godt. Hun har fortalt nogle crazy historier om sin søster, som nærmere fungerer som hendes mor, og hun vil aldrig hjem fra skole igen. Jeg har prøvet at fortælle hende at hun er nødt til at ringe til YFU og sige, at hun vil skifte familie, for det er ikke meningen at hun skal leve i Mexico uden at være glad. Det er ikke det, hun betaler penge for.

Bagefter spurgte Isabel til min familie, og jeg fortalte hende at jeg var rigtig glad for den og at jeg havde det fint, for hun var jo meget skeptisk over dem i starten, fordi de ikke hentede mig i lufthavnen. Men jeg ønsker virkelig ikke nogen anden familie. :) Men det fede ved denne samtale var, at vi var nødt til at snakke spansk, for Isabel forstår intet engelsk, og jeg gjorde naturligvis mit bedste og mærkede ikke nogen synlig forskel fra normalt. Men pointen er, at den dag, jeg overnattede hos Isabel, hvor hun prøvede at kommunikere med mig, fattede jeg ikke en brik! Intet, men nu forstod jeg stort set alt hvad hun sagde og samtalen mellem Yara og hende. Sikke en sejrsfølelse! Så bevæger det sig alligevel, også selvom jeg ikke taler så godt spansk. For først kommer forståelsen, og så kommer evnen til selv at snakke!

Forresten regnede det lidt igår:

Hvad vi i Danmark kalder alvorligt skybrud, kalder vi almindeligt regnvejr i Mexico. Vejene bliver transformeret til fine floder og man kan ikke længere køre 100 km/t på bylandevejen uden sele. Øv. :(
Det regnede godt nok rigtig slemt igår, men dette billede er ikke det værste, det er meget normalt. Det regner hver dag, men kun 2-3 gange om ugen så meget her. Man skal kun stå ude i det i 20 sekunder og man er gennemblødt! :b Tropisk regntid når det er sjovest! :)

September måned

Wow, det er allerede september! Jeg ved godt, at det ikke er lang tid, men når jeg tænker på at jeg rejste hjemmefra d. 10. føler jeg virkelig at jeg har været her længe! Noget jeg savner hjemmefra er en kalender. Tro mig, jeg har været i virkelig mange butikker, men kalendere findes ikke i Mexico. Det er altså lidt anderledes, og lidt ærgerligt, for det bliver jo også til en slags dagbog, hvor man kan se, hvad man har lavet hver dag.

I dag har der rent faktisk ikke været særlig varmt, jeg tror måske kun lige den har ramt 30 grader, og det er helt rart med sådan nogle dage. Det hænger nok sammen med at der har været overskyet. :) Jeg har været på MUCH med min årgang af skolen idag - Museo Chiapas de Ciencia y Tecnología. Jeg havde egentlig regnet med at det var om ting fra staten Chiapas, som vi nu befinder os i og som navnet på museet er, men der var det så ikke. I stedet var der en masse om universet, menneskets udvikling og blah blah blah, og med ting man kunne prøve som på experimentariet i København. Det var rent ud sagt kedeligt, men jeg fik snakket lidt med nogle fyre fra økonomiklassen (som vi nogle gange har timer med). Der er to af dem som er meget overbeviste om, at Yara og jeg skal være sammen med. Men Yara bildte dem ind, at hun havde en kæreste i Schweiz, og jeg undgår bare spørgsmålene.

Selvom det var et kedeligt museum, var det nogle sjove busture frem og tilbage. Folk skriger og råber i en (indvendigt) amerikansk-udseende bus, og folk har bare en fuldstændig anderledes mentalitet. Drenge kan sagtens sove op af hinanden og der var en som sang med til radioen - dvs. det var en typisk mexicansk sang om kærlighed, mens han hang op af en lærer som om han sang til ham. Bagefter prøvede han at flette fingre med en ved siden af. Jeg ved godt, at det lyder gaaay, men det var tydeligvis for sjov. Yara fik det desværre ikke på film, men det kunne have været epic.

Jeg spurgte i øvrigt Gera om han nogensinde så slanger og edderkopper og han svarede bare "siii", det skete ofte at der lige krøb en slange hen forbi en når man gik, de kunne sidde der og der og der, sagde han, mens han pegede på blade og træer og græsområder, og at jeg skulle huske at ryste mit lagen når jeg gik i seng, for han havde engang fundet en edderkop. Så jeg måtte rædselslagen gå resten af vejen hjem og da sagde han at det var en joke. Men jeg tror ham ikke, for han snakkede også om at 2 ud af 100 blev bidt af et eller andet om året, så deres hånd blev sort og skulle skæres af. Ville I ikke også være blevet skræmte?? Det skal så siges, at jeg aldrig har set noget uden hænder, vidst kun en enkelt som manglede noget af en finger, men helt ærligt! Han må jo have sin statistik et eller andet sted fra.

Det sidste jeg vil skrive om er mexicansk slik. Nej, det spiser de ikke meget af, medmindre slik inkluderer chips (hvilket efter deres mening er en fin morgenmad/frokost/aftensmad/snack, og som for er dækket af klamt ostepulver, chili eller lime), småkager og sødt brød. Hvad med vingummier ala Haribo??? Jeg savvvvner Haribo! Sådan noget spiser de ikke. Slik skal være sødt med smag af chili, stærkt med smag af chili, surt med smag af chili eller bare blot være chili. WTF? Det er godt, at min "farmor" har bedt mig om at bage noget, så kommer der forhåbentligt noget dansk lækker mad til. Eller mad og mad. You know what I mean. ;) Det er alt for nu! :) Hasta pronto!

To uger og en dag

Idag kan jeg officielt sige, at jeg har været her i to uger og en dag. Vildt nok, men jeg kan så også meddele, at jeg i tirsdag fik et mindre sammenbrud. Efter at have været i kemiklassen i en enkelt time, gik jeg ned til “skoleinspektøren” for at sige, at jeg ville været i den anden klasse, humanioraklassen. Og så ved jeg ikke hvad der skete, men der faldt bare en klap ned over hovedet på mig, og jeg blev vildt ked af det og havde slet ikke lyst til at være der mere – jeg ville bare hjem. Skolen føltes næsten som et fængsel, og det med ikke at kunne kommunikere med nogen som helst blev bare for meget, men Yara og Amir (fyr fra humanioraklassen, som kan engelsk) prøvede at trøste mig, og jeg blev enig med mig selv om, at jeg blev nødt til at tage en dag derhjemme og komme igen dagen efter for at starte forfra. Dagen efter viste sig så at blive rigtig hyggelig og jeg går stadig i klassen.
Det skal så siges, at skolen er virkelig kedelig. Der er INTET at lave, og selvom lærerne i sidste uge ikke satte Yara og jeg igang med noget, forventer de nu at vi deltager og laver lektier. Men jeg fatter jo ikke en brik, så jeg sidder stadig bare og glor. Yara er bedre til spansk end jeg, hun forstår i hvert fald hvad folk siger og kan kommunikere bedre med de andre, så hun har lettere ved at få venner. Det er lidt et problem for mig, men i det mindste har jeg to brødre, hvor hun kun har en søster på 35 og “forældre” i 70’erne.
Med hensyn til sproget går det mere eller mindre dårligt. Eller dvs, jeg ved ikke hvad jeg skal forvente, altså hvor hurtigt det vil gå, for jo, jeg føler nogle dage at jeg virkelig har lært noget og jeg forstår hele tiden mere og mere, men jeg føler mig samtidig så åndssvagt bagud. Det er lidt kompliceret at forklare, men der er selvfølgelig også kun gået 2 uger, så jeg skal jo slet ikke kunne det flydende endnu.
Lige nu regner det helt sindssygt – det gør det næsten hver dag, og da her ikke ligefrem er noget kloaksystem som i Danmark ligger vandet i søer på nogle veje. Det er craaaaaazy. Loco loco. Men når det ikke regner er her 35 grader, så vejret er underligt ligegyldigt hvad. Nej, jeg savner ikke den danske blæst eller den danske vinter, her er ganske behageligt udenfor tidszonen 13-16, men det er netop i denne periode man skal hjem fra skole, og skoleuniformen inkluderer naturligvis jeans, så jeg føler somme tider at jeg koger indvendigt.
Nok for nu, men jeg tror jeg vil lave et indlæg om maden snart – for den er altså anderledes! (: Jeg har det stadig godt og nyder livet her. Selvom jeg ofte keder mig fordi jeg ikke har noget at lave er jeg optimistisk og tror at jeg nok skal få en hverdag her inden længe. ADIOS.

Første skoledag

Jeg har nu været her i en uge og en dag, og det skulle da fejres med første skoledag. Ja, det endte med at blive UVG. Idag har jeg været i “Sociales”-klassen, altså det der svarer til en humaniora-linie, men fagene siger mig ikke så meget, så i morgen prøver jeg “Quimicos”-klassen, altså kemi-biologi-linien. Der har man også fysik og matematik, så den svarer jo nogenlunde til den har jeg på Haka. Så er problemet bare, at jeg ikke fatter noget som helst af hvad der foregår. Jeg håber det kommer hen af vejen! En anden udvekslingsstudent, Yara fra Schweiz, går i humanioraklassen, så jeg skifter tilbage, hvis jeg ikke kan snakke med nogen fra kemiklassen. Det er trods alt ikke det værd at have fag man kan lide hvis man ingen venner kan få. Jeg brød mig faktisk slet ikke om at være i skolen, men på den anden side skal jeg jo lave et eller andet. :b

Lige et billede af skolens indgang:

Efter skolen kom Eduardo og vi tog en combi til “la casa de abuela”, mormors hus. :b Eduardo havde et “curso” ved sit medicinstudie, så jeg tog med mormoren ned til et apotek og hun kørte mig derefter hjem. Hun er meget utålmodig med at jeg ikke forstår hvad hun siger. :s
Igår var jeg med Gerardo i Plaza Cristal, den store mall lige ved siden af UVG. Jeg blev nødt til at købe jeans, for jeg har da kun taget et enkelt ordentligt par med, og i skolen skal man have jeans og den hvide polo med logo på. Og guess what – jeg er gået en størrelse ned, så jeg er lykkelig. ((((: Ellers er Levi’s bare store i størrelsen.
En anden sjov ting er, at når jeg begynder at tænke på nogle tyske sætninger, så hænger det slet ikke sammen, jeg blander spansk ind i det, så det tyske har jeg nok snart glemt. :b
Det er alt jeg har for nu… Så jeg vil fortsætte med at sidde rastløst på min seng og tænke over hvad jeg skal lave… 

Dag fire

Spansk? Tjah, det er svært. Men følelsen af at kunne forstå mere og mere er fantastisk. Det er kun min fjerde dag her i Tuxtla, så jeg kan naturligvis ikke snakke flydende spansk, og faktisk har jeg svært ved at snakke noget overhovedet, for det er nemmere at forstå ordene end at huske dem.
Igår var Gerardo og jeg nede ved Movistar (telefonfirma) for at se hvordan jeg kunne få internet på min telefon, men jeg forstod ikke hvad de snakkede om, og jeg har stadig ikke internet.  Men jeg tror jeg spørger Alejandra hvordan man gør næste gang jeg ser hende, hun kan engelsk og har den samme telefon som mig. Men bagefter besøget ved Movistar gik vi hen til UVG, en high school (prepatoria) og hvad de snakkede om, det ved jeg heller ikke. Men jeg brød mig ikke rigtig om skolen, så vi besøgte også UPGCH og spurgte om det var muligt, men det var det ikke… Så hvor jeg skal gå i skole, det ved jeg ikke. :b Heldigvis er der mange skoler i byen, men de vil ikke have at jeg går på en offentlig skole. Det skal være en privatskole, og de fleste privatskoler tilbyder gratis skolegang for udvekslingsstudenter, men nogle kræver, at nogen fra værtsfamilien også går der. Derfor var det ikke muligt på UPGCH.
Brødrene har fundet ud af en smartsmart måde at kommunikere med mig på: google translate. Selvom det ikke altid er korrekt oversat forstår man det, så det er en nødløsning hvis de ikke forstår mine engelske ord og jeg ikke deres spanske.
Efter at havde mødt deres mormor og have været et smut til det andet sæts hus spurgte Claudia mig, om jeg ville med til Starbucks med hendes veninder. Hun mente, at en af hendes veninder ville tage sine tvillingedøtre med og at de kunne engelsk, så jeg tog med. Det viste sig at de faktisk ikke rigtigt snakkede engelsk, men heldigvis kom Eduardo et kvarter senere (den tid det tog os at finde en plads og bestille). Han prøvede vidst at bilde dem ind, at jeg var dronningens niece og andre ting, men jeg forstod ikke så meget af det. Igen.  Bagefter tog vi på burger king, men jeg var ikke sulten… Klokken var halv ti om aftenen! Det er så underligt med deres spisetider, det er lidt tilfældigt, men som regel frokost klokken 3 og aftensmad klokken 8-9-stykker. Fordi jeg ikke spiser så meget tror min værtsmor at jeg prøver at være anorektisk. Det passer så ikke, jeg spiser normalt, jeg prøver bare at undgå at ligne en hval når jeg skal hjem igen, hehe. 
Gerardo og Eduardo spurgte mig i øvrigt om jeg havde nogle danske penge og heldigvis havde jeg en 50-øre, en 1- og 2- krone og en tier. Jeg havde også lidt euro, og de synes åbenbart de var nice, for de tilbød at købe dem og alt muligt… I hvert fald de danske kroner. Jeg sagde at de bare kunne tage dem, for helt ærligt, en to-krone er ikke meget værd derhjemme, men her er den værd 4 pesos. Hvilket alligevel er meget, for alt er sindssygt billigt her. En 3 liters cola? 24 pesos = 12 kroner. Tjah. Derhjemme ville den jo nærmest koste det tredobbelte.