Blog

søndag, juli 01, 2012

Puebla og Tlaxcala

Ja... Jeg er RET saa meget bagud i blogging. Men jeg har simpelthen bare ikke haft nok tid og internetraadighed. Men har lidt nu, saa vil skrive lidt om mine fire dage i Puebla. :)

Jeg tog den 12. juni med Alberte hjem (efter at hun havde vaeret nede og besoege mig igen i Tuxtla, saa vi foelgedes hjem til hende) til Puebla, eller dvs. vi tog med bussen den 11. om aftenen og var i Puebla om morgenen den 12. Her startede vi ud med at blive hentet af hendes vaertssoester Vania, som koerte os hjem. Vi gik i bad og fik noget at spise og herefter gik vi ud for at se Cholula, som er en slags forstad til byen Puebla, og som rent faktisk er der, Alberte boede. I denne by er der en fin, stor pyramide med en kirke paa toppen, og det er det man kommer til byen for at se. Saa der skulle vi naturligvis op, og wow, der var mange trapper, men til gengaeld ogsaa en fin udsigt over Mexicos naest- og tredje-hoejeste punkter, vulkanen Popocatepetl og iztaccihuatl, en bjerg som ligner en kvinde, der ligger ned. Efter at have spist en is paa toppen gik vi ned til centrum, zocalo, som det hedder, som er naeste turistpunkt i byen, og herefter tog vi hjem igen. Vi valgte at tage i VIP biograf om aftenen - en helt ny oplevelse for mig! Men det vil altsaa sige at du koeber dine ting, som bliver bragt til din store laederlaenestol med tilhoerende bord ved siden af - og saa har du ellers en kom-hid-knap og et menukort hvis du ikke skulle vaere tilfreds med din bestilling. Vi valgte det bedste bud hvad film angaar: Madagascar 3, naturligvis paa spansk, da boernefilm i Mexico kun kommer i biografen paa spansk. Men saa er det jo et held at jeg forstaar. ;)

Dagen efter havde vi besluttet os at tage i Pueblas zoologiske have, dvs Africam Safari, som den hedder. Det er en park meget ala Givskud - man koerer rundt i sin egen bil mellem dyrene. Dog var vi to alene afsted, saa vi hoppede paa den boernefyldte safaribus. Det var hyggeligt, men vi havde dog noget besvaer med at komme derfra og maatte ringe efter taxa nr. 2 efter naesten en times venten paa den foerste. Vi blev sat af i Puebla, Puebla, hvor vi startede ud med at se en kirke i centrum, derefter noget Alberte kaldte for galleristroeget, dvs. en gade hvor kunstnere har smaa rum hvor de udstiller deres malerier. Vi tog paa det lille marked i gaden bagved og herefter til "stroeget", en stoerre gade med ordentlige butikker og saa Pueblas zocalo - en kaempe kirke, springvand og hvad der nu ellers er at se. :)

Tredje dag valgte vi at tage til det bedste shoppingcenter kaldt Angelopolis, som ligger i Puebla. Her brugte vi nogle timer uden stoerre held for mit vedkommende mht. at finde koebeligt toej. Saa vi blev hentet senere af Albertes vaertsfar og vi koerte til byen Tlaxcala i staten Tlaxcala, hvor vi gik rundt i centrum, drak en kop kakao/kaffe og saa et museum med flotte malerier paa vaeggene. Vi kom hjem om aftenen og jeg synes det var fedt at have vaeret i en ekstra stat! Vi fik snakket lidt med hendes vaertsfar og aftalte at dagen efter skulle jeg pakke mine ting om morgenen og saa koerte vi til et kaktusreservat et par timer vaek. Alberte havde allerede vaeret der og jeg fornemmede at lysten for at koere de to timer ikke var specielt stor, men afsted kom vi da og jeg fik lov at se det store kaktusreservat naer Tehuacan, Puebla. Imponerende! Med aandssvagt hoeje kaktuser som er flere hundrede aar gamle! Vi tilbragte i hvert fald nogle timer der og tog herefter hjem igen lige tids nok til at jeg naaede med min bus mod Tuxtla! 10 timer senere og hjemme igen i dejlige (varme) Tuxtla og sommerferie!

tirsdag, juni 26, 2012

D.F. - Guanajuato - Jalisco

Nu har jeg vaeret paa YFU-tur igen! :) Denne gang var turen aendret fra de forrige aar saaleden at vi ikke tog det der populaert bliver kaldt "Ruta Maya" altsaa maya-ruten, som bestaar af feriebyen Cancun, Yucatans hovedstad Merida, Ruinerne Tulum og Chichen Itza og hvad der nu ellers er planlagt paa den tur, men i stedet havde de planlagt at tage os til Mexicos hovedstad, som vi her bare kalder Mexico eller DF (for Distrito Federal), men paa dansk Mexico City et par dage hvor vi bl.a. skulle se kunst i byen og pyramiderne i Teotihuacan og herefter den kolonielle by og hovedstad Guanajuato i staten Guanajuato, efterfulgt af et kort visit til Mexicos naeststoerste by Guadajalara med 4,5 millioner indbyggere i staten Jalisco - ud til kysten i feriebyen Puerto Vallarta i samme stat - og efter en hel koeredag tilbage til Mexico City og en tur i Six Flags.

Grunden til at de lavede en ny tur var, fordi der var mange der ikke ville betale de 10.000 pesos, som turen kostede. Det var jeg personligt meget, meget traet af, da jeg synes Cancun og Yucatan-delen af Mexico er det hele vaerd. Men, de fik altsaa deres klage igennem og den nye tur blev lavet - til 7.500 pesos! Jeg var ved at falde om da jeg saa det - det virkede saa patetisk at skaere 25% af, og det viste sig ogsaa, at de folk der klagede heller ikke tog med paa denne tur. Saa hvorfor tog vi ikke bare til Cancun?

Naa, men af sted kom jeg, og det gjorde jeg i en lousy bus til 670 pesos den 23. maj om aftenen hvor jeg, til min store aergrelse, fandt en ved foerste oejekast sur, aeldre here sidde paa saedet ved siden af. Naa men jeg kom da paa plads og hele natten gik med omkring 1 times soevn efterfulgt af 2 og derefter 1 lille time igen og da klokken var 4 begyndte den sure mand ved siden af at snakke til mig. Om jeg ville have kaffe? Om jeg var fra USA? Om jeg kom fra Chiapas? Om jeg skulle til Mexico City? Om jeg kunne lide maden i Chiapas? Om jeg kunne lide jazz? Og blablabla og han holdte slet ikke op igen. Han forstod vidst at jeg ikke gad at snakke en time senere og saa sov han videre mens jeg desvaerre ikke kunne falde i soevn igen. Men efter 13 lange timer siddende i bus ankom vi til TAPO, en af de store busstationer i Mexico City, og moedte dem fra Oaxaca og Tabasco, altsaa syden af Mexico, der ogsaa var taget af sted i bus. Vi tog en taxa til den ene lufthavn hvor vi havde moedepunkt med YFU, og hoveddelen af de 26 deltagere allerede var. Her blev vi hentet af vores bus som tog os til det 4-stjernede "Hotel Prim" i bydelen "Zona Reforma", som ligger i centrum af den aandssvagt store by. Her fik vi lidt tid til at pakke ud foer vi skulle samles og gik rundt i omraadet. Her saa en international opstilling af boder, dvs. Danmark var der saa godt nok ikke, men man kunne laese om lande og koebe mad derfra osv. Vi 4 danskere var yderst skuffede men vi gik hen og saa den populaere englestatue og derefter hen efter en is i Yoghurtland. Mmmmmh!

 Hotel Prim (og vores bus til hoejre :D )
Den fine og ret store engel inde i centrum, 15-20 min gang fra hotellet


Herefter slentrede vi tilbage og saa havde vi fritid. Saa efter lidt tid gik vi ud i byen igen, ind i det fine shoppingcenter i omraadet, hvor der til min store overraskelse laa en... MAC-BUTIK! :D Saa amok i makeup osv men fik kun koebt en ny pensel... Jojo. Aftenen gik med at gaa lidt rundt og saa videre, de to danske drenge blev snuppet med alkohol i tasken - det blev konfiskeret, saa vi danskere drak i hvert fald ikke foerste dag. Der var nok nogle af de andre fyre der roeg hash, det er de jo blevet saa vandt til her i Mexico at det kan de ikke undvaere. Gad godt vide, hvad de goer, naar de kommer hjem...

Naeste dag, den 25. maj startede vi dagen ud med morgenmad og herefter skulle vi bruge ikke mindre end tre timer paa kedelige YFU-opgaver. Hvad har vi laert i aar? Hvordan har vi udviklet os? Hvad er forskellene mellem vores egne europaeiske kulturer og den mexicanske? Hvordan vil vi tage afsked med det hele? Det var rigtig uretfaerdigt, det var rent foelelsesspil, saa jeg blev naturligvis rigtig ked af det over at skulle sidde og taenke over og skrive et brev om, hvordan jeg vil tage afsked med Mexico og specielt Gera. Men vi blev da faerdige, men med en lille aendring i planerne tog vi foerst ud at spise kinesisk - noget der undrede mig meget - og herefter havde vi slet ikke tid til at se alt det, der laa paa programmet. Vi skulle baade have set "bellas artes" som er et flot arkitekturmuseum, et revolutionsmoment og noget der hedder "hemiciclo a juarez", som er en flot bue af soejler - en stor statue altsaa... Og tilmed skulle vi have vaeret i parken Chapultepec, hvor vi skulle have vaeret paa antropologi-museum og til slottet som ogsaa fungerer som museum for historien deromkring. Det eneste vi saa var!!!: parken Chapultepec. Saa kunne vi selv soerge for at gaa op til slottet. Var yderst skuffet over YFU og deres daarlige planlaegning, da jeg bestemt ikke havde betalt for kun at se 20%. Men vi fik fritid i parken og gik da op til slottet os danskere, og god udsigt var der og fin bygning men saa var det heller ikke vildere.

 Slottet i parken Chapultepec
 Udsigten fra slottet (stor park... :) )

Herefter mente hele den unge del af YFU jo at de skulle drikke, saa jeg hoppede med paa vognen og vi koebte nogle smaa flasker, gemte dem i toejet og smuglede det med ind paa hotellet, som vi vendte tilbage til klokken 10 om aftenen. Vi havde et par sjove timer foer det gik op for de frivillige fra YFU, men det var naturligvis ingen overraskelse for nogen, da det samme foregik paa sidste tur. De slaebte os alle med ned i lobbyen og gav os en lang tale om at det gad de ikke se noget af, og hev bagefter drengene ud og skaeldte dem ud for den hash de havde roeget. Saa vi gik tilbage, der skal nok vaere nogle der fortsaettede, men jeg ringede i stedet til Gera for at hoere hvad han lavede. :)

Den 26. skulle vi have vaeret ved pyramiderne i Teotihuacan, 40 km nord for Mexico City. Det kom vi ikke. Nej, vi koerte direkte til Guanajuato, og jeg var stiktosset indtil jeg fandt ud af, at vi heldigvis kom det en af de sidste dage. Saa efter nogle timer ankom vi til den hyggelige by Guanajuato paa det hyggelige hotel "Hacienda de cobos" og saa havde vi faktisk fritid hele dagen til selv at gaa ned i centrum og kigge. Det gjorde vi saa ogsaa, men jeg var ikke specielt begejstret over denne by. Foerst om aftenen skulle vi samles, hvor vi gik ned i byen igen. Her moedtes vi ved et slags turist-arrangement hvor der var samles en 200 mennesker eller noget i den stil. Saa gik vi rundt i den gamle bydel i to timer og hoerte mariachi-musik og blev underholdt af smaa drenge. Yes.

 Udsigt over byen Guanajuato
Vores fine mariachi-agtige guides som spillede mindst en time af den to timer lange tur

Da vi kom hjem skulle folk naturligvis drikke igen. Yesh. Jeg gik i seng.

Naeste dag skulle vi en surprisetur til byen León, som er den stoerste by i Guanajuato (hovedstaden er dog Guanajuato). Her fik vi ikke mindre end tre timer til at rende rundt selv i sko- og taskeland, hvilket ikke var specielt spaendende, saa efter en halv time paa McD og en time rundt i omraadet var vi allerede traette af det, og blev noedt til at bruge endnu halvanden time paa ingenting. Da de tre timer endelig var gaaet (alle var kommet foer) og vi sad og ventede paa de frivillige fra YFU - var der en der ringede til en af de unge frivillige og spurgte hvor de blev af. Jo, vi skulle moedes klokken 4. Saa blev jeg da kun mere traet af YFU, og de tror jeg ogsaa alle var. For det havde vaeret meget tydeligt klokken 3. Men de kom tilbage efter et kvarter-tyve minutter, og vi vendte tilbage til Guanajuato. Spildt dag, taenkte jeg, da der paa programmet stod: ingenting! Saa os danskere tog altsaa selv op paa mumie-museet, det, som Guanajuato er kendt for, og saa de klammeste mumier nogensinde. Ad-ad-ad-ad-ad-ad. Herefter vendte vi tilbage til hotellet, og da det blev moerkt var der mange der ville ud at drikke - jeg gik med, men da Yara og jeg ikke lige gad sidde paa gaden og drikke oel (det er uloevligt at drikke paa offentlige steder i Mexico) gik jeg tilbage og saa tog Alberte med. Vi valgte saa at hoppe i poolen og havde det rigtig sjovt. :) Da jeg derefter gik i bad osv og i seng, fandt jeg saa ud af dagen efter at de havde drukket saa meget, at der var een der blev sendt hjem. Det kom lidt som et chok for mig at det var en af de to danske drenge, da de slet ikke var de vaerste.

Laekre mumier, mmmmmmmh...

Dagen efter skulle vi videre til Guadalajara, som foer naevnt den anden stoerste by i Mexico med 4,5 mio. indbyggere. Vi startede med at pakke ud paa det ret saa anderledes hotel, noget der forestillede et taarn i stedet for et hotel - som havde ret grimme gange, som vaerelserne viste sig at vaere ret saa flotte. Vi fik lidt fritid til at gaa i det ved siden af hotellet som var en samling bygninger med butikker, et shoppingcenter kunne man ikke kalde det, og spise frokost, og herefter moedtes vi for at blive koert ind i centrum af byen. Rigtig fint var det, og Alberte og jeg gik rundt selv og kiggede og havde det sjovt. Nogle timer senere moedtes vi igen og tog paa et cafe-agtigt spisested, men Alberte og jeg spiste ikke, vi fik en cola og kiggede paa folkene nede i parken ved siden af. Bagefter tog vi tilbage til hotellet og tror ikke der var nogen der skulle drikke efter den shame-tale vi fik af en af YFU-lederne i busturen - heldigvis! Men fik dagen efter at vide at fyrene naturligvis skulle ryge...

 Hotellet Vista Express, 4 stjerner, 14 etager i taarn-form :)
 Kirken inde i Guadalajara centrum, eller katedralen...
Altsaa, hvad det her er, det fik jeg faktisk aldrig fundet ud af, men imponerende var den!

Tidligt op! For klokken halv ni koerte bussen videre mod kysten og feriebyen Puerto Vallarta. Vi ankom en 4-5 timer senere, eeendelig, og fik tildelt vores vaerelser. Et enkelt blik ud af vinduet og Alberte og jeg skiftede til bikini og hoppede i den lunkne pool. Superlaekkert, selvom jeg foretraekker at poolvand er smaakoldt. Men de naeste to dage gik med afslapning, solslikning, badning i poolen, alt-inklusiv-mad, gaature i vandkanten nede paa stranden og underholdning om aftenen. Anden aften var det live-musik, og saa skulle de frivillige fyre da hive op i Alberte og jeg for at danse salsa. Nej, jeg danser ikke salsa.... :D Men jeg fik laert nogle basic trin, saa i en simpel, simpel, simpel, siiimpel begynderniveau-form kan jeg nu danse salsa!



Den 31. marts... Ja, hele dagen, den blev tilbragt i bus! Heldigvis var vi kun 23 tilbage + 7 frivillige, saa mange havde to saeder hver, inklusiv mig - saa kan man jo ligge ned og have det lidt mere behageligt. Yeees.

Saa om aftenen kl. 23 var vi i Mecixo City igen! Og vi stoppede hurtigt ind ved en taco-restaurant, som saa viste sig at vaere smadderdyr... Bagefter tog vi tilbage til hotellet og jeg tror alle var godt smadrede efter den lange bustur hele dagen, saa tror de fleste gik direkte i seng ligesom jeg.

Naeste dag, den 1. juni, skulle vi se pyramiderne i Teotihuacan. De ligger 40 km nord for Mexico City, saa det var kun en smuttur ud af byen paa en times tid eller halvanden. Her tilbragte vi et par timer med at se de to store pyramider, solpyramiden og maanepyramiden bliver de kaldt, blandt alle de andre mindre ruiner, og jeg fik koebt nogle fine souviniers. Herefter koerte vi ind til centrum af Mexico City, men centrum af centrum hvor endda paven har vaeret, og hvor der er et kaempe areal uden bygninger hvor der saa er smaa boder med alt fra mad til toej til smaating osv osv. Alberte og jeg fulgte stroemmen og gik ned af noget der lignede en shoppe-gaagade, saa vi fik kigget lidt butikker og koebt en is og ved enden fandt vi museet for arkitektur "Bellas Artes" og en fin bue af soejler, som hedder "El Hemiciclo a Juarez", to ting som begge stod paa programmet til foerste dag men som vi ikke havde tid til, saa det var jo heldigt at vi lige fik dem med! Vi gik herefter tilbage og vi koerte alle tilbage til hotellet for at faa aftensmad.

 Indgansskiltet ved Teotihuacan

Maanepyramiden

Arkitekturmuseet "Bellas Artes"


Sidste dag aka dagen hvor alle skulle hjem - men jeg skulle selvfoelgelig med bus, og paa grund af at det tager 12 timer blev det altsaa foerst om aftenen. Saa hvad skal man faa en hel dag til at gaa med? Tjo, os fra Oaxaca, Tabasco og Chiapas tog, efter at have sat kufferter af og koebt billetter i busterminalen, da ind til centrum igen, med metroen! En metrotur koster 3 pesos og saa kan du i princippet koere rundt i systemet hele dagen. Vildt nok. Men vi tog ind til zócalo, centrumcentrum af Mexico City hvor vi til vores overraskelse fandt voldsomt mange mennesker. Der var nemlig en slags gay-parade med transvistitter, homosexuelle fyre uden troejer og regnbueflag og hele molevitten. Yes! Vi fik tiden til at gaa og om aftenen  vendte vi til busterminalen TAPO og  kom med bussen ved 8-tiden. Og endelig, endelig, efter 12 timers overraskende meget soevn grundet det frie saede ved siden af og derfor muligheden for at ligge ned, blev jeg modtaget af den varme luft og Gera. :)

onsdag, maj 23, 2012

Puerto Arista

Nu har er det jo voldsomt lang tid siden jeg har skrevet sidst (IGEN), og selvom jeg begyndte paa et indlaeg paa min telefon i sidste uge gjorde jeg det aldrig faerdig. Naa, men maaske er det ogsaa godt at vente til jeg rent faktisk har noget at skrive om, saa I ikke skal kede jer med kedelige indlaeg. Godt nok.

Saa i sidste uge rendte jeg rundt og lavede eksamener fra marts af fordi YFU pludselig synes at de skulle have skolekarakterer (og min skole kunne ikke vaere mere ligeglad med sine udvekslingsstudenter saa vi laver ingenting), og da jeg endelig havde samlet mine 11 karakterer, spurgte jeg min skole om lov til at tage fri fra skole 21.-23. maj for at besoege Alberte i Cholula. MEN! Selv efter jeg fik min tilladelse, Albertes skole gav hende tilladelse og alt muligt boevl med damen Ana fra YFU, fik vi ikke lov! Fordi hun mente at Alberte skulle i skole alligevel! Saa jeg valgte at blive hjemme og tage med Gera til Puerto Arista.

Puerto Arista det blev, vi tog af sted kl. 2 torsdag og ankom til Puerto Arista omkring klokken 5. Her blev det til en gaatur paa stranden og i det varme vand og det var rigtig dejligt. Her blev vi hele weekenden med badning, solning, film paa vaerelset og hyggesnak. Vi fik en hyggeligt weekend ud af det, men desvaerre fik jeg ikke nogen billeder for, dum som jeg jo er af natur, glemte jeg min oplader til mit kamera. Et eller andet skal jeg jo glemme! Nu er vi ved at spare sammen til en tur til Cancun, siden YFU ikke vil tage mig dertil, saa jeg haaber vi kan faa skrabet nok sammen. :)

Nu har jeg saa til gengaeld koebt min billet til Mexico City, saa jeg tager af sted i morgen aften klokken 20.10 og efter 12 timer skulle jeg gerne vaere i hovedstaden. Her moedes vi fra Tuxtla med resten fra YFU og saa skal vi finde hotellet og blive i byen et par dage, hvorefter vi tager til Guanajuato, Guadalajara og Puerto Vallarta. Og paa vejen hjem i Six Flags! Haaber det bliver 10 gode dage, og den 3. juni skulle jeg gerne vaere tilbage i Tuxtla engang om morgenen. Saa skal jeg nok love at huske mit dumme kamera og bateriet og opladeren og at tage en masse billeder og oploade dem herinde ligesom sidste gang, men jeg er bange for at der kommer til at vaere rigtig, rigtig mange, saa far! Vaer forberedt paa en overloadet dropbox-mappe naar jeg engang laegger dem derind. ;)

Haaber I alle har det godt - det har jeg! Saa ses vi om snart to maaneder og saa begynder det rigtige liv igen.

lørdag, april 28, 2012

Hede

Ikke saa meget nyt herfra - men jeg taenkte jeg lige ville skrive foer det blev maj. Kan ikke forstaa, at det allerede naesten er maj, synes lige det har vaeret nytaar, nej, at jeg lige er kommet herover, men tiden flyver hurtigere end man regner med.

Saa hvad er der at skrive?
 
Tjoh, til at starte med kan jeg jo fortaelle om den aandssvage varme vi har! Vi har lige haft en uges tid hvor det var behageligt om natten men idag skal jeg da love for at den steg igen! 38 grader hed det sig i solen, 36 grader i virkeligheden men heeelt vindstille saa det er rigtig slemt... Dog har den, heldigvis, ikke vaeret oppe og ramme de 40 grader som jeg har faaet saa mange trusler med, men det kan jo naas endnu. Puuuuuuh, det er godt badevandet er koldt og forfriskende!

Udover det er det nu officielt at jeg skal blive hernede en maaned ekstra saaledes at jeg skal med flyet fra Tuxtla d. 26. juli og er hjemme en gang maange timers flyven senere den 27. juli - lige i tide til at faa Idas foedselsdag med ogsaa! ;) Saa mens alle de andre gaar og klager over at de har under to maaneder tilbage gaar jeg rundt og smiler og siger "jeg har tre" og saa skuler de alle til mig. Det synes jeg er sjovt. :D

Og selvfoelgelig glaeder jeg mig da til at komme hjem - som et lille barn! Det bliver rart at komme igang med skole igen, befaerde sig blandt "mit eget folk" uden at blive overbegloet, se mine dejlige kaniner igen og bedst af alt - min familie! Hvor jeg dog savner jer alle! Selvom jeg ved at det bliver anderledes end da jeg tog af sted, haaber jeg det hele bliver godt.


Til sidste vil jeg sige mange tak til farmor og farfar for de fine breve jeg faar! Mange tusind tak, det er saa rart at se en genkendt haandskrift og faa med hvad der sker derhjemme, og tak for foedselsdagsgaven! :) Og til Hannah, tusind tak for de mange sider og fine billeder du sendte, det var en dejlig overraskelse. ;)

Jeg tror ikke der er mere at sige end adiós, nos vemos en julio! ;) (aah ja, spansk er ved at falde paa plads ;) )

Endelig fik jeg et billede af de flotte kaempestore flag her fra Tuxtla! Ihhhh, Mexicos flag er altsaa flot :) Maa lige have anskaffet mig et til at tage med hjem.

mandag, april 16, 2012

Semana Santa

Foerst af alt vil jeg starte med at beklage, at jeg ikke har faaet skrevet i GISP! Over en maaned! Men jeg har haft en helt masse at lave, og det maa jeg jo saa skrive lidt om nu saa jer der har lyst kan laese om det. :)

Sagen er jo den, at dejlige danske Alberte er paa besoeg hos mig hernede i Tuxtla (hun bor i Puebla)! Hun ankom den 30. marts og vi startede dagen ud med lidt shopning efter badetoej til dagen efter. Her tog vi nemlig med et par af Geras venner til Puerto Arista, feriestedET i Chiapas. :) Saa vi maatte loerdag morgen koere 2,5 timer til kysten, og Alberte og jeg hoppede med det samme i de varme og hoeje stillehavsboelger. Vi kom efter et par timers nyden af vandet i tanke om at vi da vidst nok skulle tage solcreme paa, men det viste sig om aftenen at vi var hummerroede begge to alligevel!


Dagen efter spiste vi morgenmad samme sted og saa koerte vi til en ny strand lidt laengere nede af kysten som hedder El Madresal og noget andet, men det har jeg glemt. Stranden var paa en oe, saa vi skulle sejle over en flod for at komme dertil. Stranden lignede den anden - men stedet var nyere og mindre turistet, og de andre kunne bedre lide denne. Saa her blev vi helt til klokken 6, og trods solbraendthed tog Alberte og jeg i vandet igen - men det viste sig at vaere rigtig, rigtig dumt, for lige pludselig fandt vi smaa gele-lignende smaa rejedyr over alt paa toejet og huden og i haaret og det blev for meget for os - det var simpelthen saa klamt! Saa vi fik i bad og fik skyllet ALT toejet og haaret blev vasket og nyt toej kom paa. Og da vi var toerrede tog vi hjem. 2,5-3 timer tog det, og saa var vi ankommet i Tuxtla igen. Det er altid saa dejlig en foelelse man faar naar man kommer hjem. :) Vi gik i bad igen og fik skiftet til rent toej og saa tog vi i biografen som en god afslutning paa aftenen.





I loebet af ugen skete der ikke saa meget - vi var ude at shoppe nogle af dagene og onsdag d. 4. skulle vi om aftenen til min "kusines" foedselsdagsfest i deres luksushus. Super hyggeligt og vi blev inviteret til at haenge ud og spise rester af maden dagen efter. Saa dagen efter kom vi tilbage og hyggede ved poolen med fisk og skaldyr som jeg saa ikke skulle nyde noget af, men det var jo bare en god slankekur saa. Om aftenen blev vi, endnu engang, inviteret tilbage dagen efter saa ogsaa om fredagen tilbragte vi hele dagen der, helt indtil klokken 8 om aftenen hvor vi tog hjem. Jeg var dog lidt traet af at det var blevet saa sent, for egentlig skulle vi have taget til San Cristobal om aftenen, men det blev udskudt til dagen efter.
Men vi kom da af sted dagen efter og vi tilbragte en fin dag i det lidt koldere klima og aftenen sov vi i Gera og Eduardos fars hus - de var nemlig ikke hjemme. :) Dagen efter koerte vi til en naturpark og Gera og jeg brugte lidt tid paa at gaa rundt i omraadet. Omkring klokken 6 besluttede vi os for at det var paa tide at tage hjem saa vi koerte hjem til Tuxtla igen.

 Alberte og min vaertsbror Eduardo til 15-aars foedselsdagsfest

Poolhygge! :)

Endnu et par dage hvor ikke det store skete - men i torsdags var det jo min foedselsdag! :) Og det blev fejret paa mexicansk maner, dvs. ikke det store men med kage i ansigtet. Jeg lavede ca. ingenting hele dagen men om aftenen samledes vi hos min "mormor" og spiste kage. Hyggeligt nok med Alberte, mine to broedre og deres faetter. Vi tog hjem og jeg saa en film med Gera og det var saa den dag. :)

 Den fine buket blomster jeg fik af Gera

Og min flotte kage og paatvungne hovedpynt. Yeeees.

Ellers har vi ikke lavet saa meget mere! Vi ville have vaeret ude og se Tuxtlas flod eller canyon, som det jo hedder paa engelsk, eller i zoologisk have, men det blev bare ikke til noget og nu skal Alberte hjem. :( Men vi har aftalt at jeg skal op til hende i Cholula, Puebla lidt foer YFU-turen, og det tror jeg bliver rigtig hyggeligt. Haaber I har haft en god paaskeferie derhjemme ogsaa, og saa skal jeg nok proeve at skrive lidt oftere og med billeder ogsaa. :)

fredag, marts 02, 2012

Foraar i Mexico

Saa er foraaret ogsaa landet her, men vinteren og efteraaret kom jo saa bare aldrig. Ikke den store forandring i vejret, selvom vi skal lidt laengere endnu. Skolen er stadig kedelig, men de har for nyligt faaet installeret internet, saa nu kan jeg sidde med min, dog knap saa gode forbindelse grundet klassevaerelse paa anden sal, og spille paa min ipod og gaa paa facebook osv, og har endda formaaet at skype med Line Rethmeier i et frikvarter. Jojo! Store sager. Meen, som jeg skrev i forrige indlaeg skulle Isabel jo komme og snakke med skolen omkring om det var muligt at Yara og jeg kunne faa fri klokken 1 - hun har bare ikke vaeret der hele ugen! :( Det er altsaa typisk mexicanere, hun kommer nok om to uger og saa har vi snart ferie.

Jeg er begyndt paa at proeve at snakke lidt mere med en dreng fra min klasse (de andre synes han er lidt underlig, men jeg synes han er meget flink), og han kan altsaa kun spansk og fransk, saa jeg er noedt til at snakke spansk heeeelttt 100% - det er god oevelse, for jeg ved godt at jeg kan - jeg kender jo stort set alle hverdagsord! Jeg skal bare have min hjerne i hurtigere svingninger og holde tungen lige i munden saa jeg kan snakke som jeg skriver. For aerlig talt saa foeler jeg at sproget det er ved at haenge ret godt fast, og jeg forstaar virkelig stort set alt og kan skrive mere eller mindre ordentligt.

Jojo, her gaar det fint - og jeg bliver her altsaa helt til juli, saa jeg lige kan opleve et par foedselsdage her og komme hjem lige foer Idas. Det er noget jeg lige skal have snakket med jer om, mor og far - har I faaet et brev fra YFU hvor I skal bestemme hvornaar jeg skal hjem? Tyskerne har allerede faaet deres og deres ellers besluttede hjemrejsedato.

Bare lige en kort opdatering - haaber I har det godt alle sammen! :)

fredag, februar 24, 2012

Hovedpine...

Er det ikke noget af det vaerste man kan vaere plaget af dagen lang...? For mig er det - har haft en traels dunkende hovedpine i et lille bestemt omraade paa venstre side af min pande de sidste tre dage - og jeg kan ikke regne ud hvorfor! Maaske er det paa grund af varmen, paa grund af at jeg drikker for lidt? Selvom jeg soerger for at drikke rigeligt og naar jeg er toerstig. Maaske er min krop bare ikke vandt til de 35 grader vi skal holde ud fra 12-16 hver dag - puuuuust! Jeg kan slet ikke forstille mig hvordan det er i april! Det skulle jo vaere den varmeste maaned paa aaret. Saa jeg faar nok en varm foedselsdag og sandsynligvis ved havet! For Gera er ved at aftale at tage til havet, Puerta Arista, hedder stedet, hvor alle fra Chiapas tager hen i Semana Santa, de to uger der svarer til Spring Break i USA eller vores danske paaskeferie.

Udover at her er utroligt varmt er jeg begyndt til zumba - jeg startede sidste fredag og det er virkelig sjovt! Det er fra mandag-fredag fra 5-6, og man faar godt nok svedt! For ikke nok med varmen udenfor goer vi jo lokalet endnu varmere, og det er smaat og har ingen aircondition, saa der skal noget vand indenbords! Plejer ogsaa at saette den liter jeg har med til livs i de 50 min vi er igang. Men det er altsaa rart med at roere sig dagligt og det goer mig helt glad at komme igang med bevaegelse igen.


En skoleopdatering: vi havde YFU-moede idag og Yara og jeg fik klaget lidt over vores skole og foreslog isabel at vi kunne faa fri klokken 1 hver dag (ligesom de andre studenter). Og til min overraskelse sagde hun "ok, jeg kommer til skolen paa mandag og ser om det kan lade sig goere"! Hvis det kunne lade sig goere, at gaa i skole fra 7-13 hver dag... Saa ville det slet ikke vaere saa slemt! Haaber det er i orden med skolen.


Aah ja, og saa tror jeg da jeg faar besoeg af danske Alberte her i vores ferie i april - det glaeder jeg mig helt vildt til, selv Gera allerede nu er sur over at skulle hoere dansk i en til to uger, hahaha.
det skal nok blive sjovt, og saa maa jeg jo vise hende hvad der er at se her i byen. Indtil videre kan jeg kun komme i tanke om vores cañon (eller paa engelsk canyon :p), san cristobal, vores zoo, parkerne, centrum og plazaerne. Men det skulle vidst ogsaa vaere rigeligt og saa maa vi jo se om hun vil med til stranden. Og saa skal jeg altsaa ogsaa op og se hendes by, Puebla, og den fine store vulkan som hun bor lige op ad. Iiiih, jeg glaeder mig helt ved tanken.

Det var alt for nu, haaber I alle har det godt og nyder kulden
! Nogen gange er den altsaa noget man savner.

søndag, februar 19, 2012

2. semester

Nu er skolen startet igen og det er godt nok med meget besvaer her fra min side af. For hvor er det haardt at begynde i skole igen efter to maaneders ferie, og dette er altsaa ikke paa grund af at skolen er haard og jeg er for doven til at tage mig sammen (som det det normalt hedder sig i Danmark) - naeh, skolen er simpelthen saa kedelig at jeg foeler det er fuldstaendigt nyttesloest at sidde en halv time i en overfyldt combi om morgenen for at koere til skolen, ankomme klokken 7 og vente paa at resten kommer i loebet af de naeste 15 min (inklusive laereren). Herefter venter der mandag og tirsdag 5,5 timer til jeg faar fri klokken 12.30 og onsdag og fredag 7,5 timer til 14.30 og torsdag hele 8 timer til 15.00. Det er altsaa haardt, og igen er det ikke paa grund af den overtyngende maengde af lektier eller powerpoint-fremlaegninger vi skal give som i Danmark, naeh! Det er fordi mine oejne bliver saa traette af at kigge ud i luften af jeg hvert frikvarter sidder og kigger over paa vagten ved doeren for at tjekke om han nu er gaaet saa jeg kan snige mig vaek fra skolen - men nej! Jeg skal have "undervisning", hvilket betyder 30 min. hver time med lidt kopiering af hvad laereren laeser hoejt fra en bog. Eller slet ingenting! Og med hver time mener jeg selvfoelgelig en undervisningstime som jeg har 3 eller 4 af hver dag. Nogle sidder og hyggesnakker med eleverne og andre tjekker deres telefoner, og jeg er saa forargret over det mexicanske skolesystem at jeg rent faktisk laenges hjem til det danske system hvor jeg kan maerke at jeg laerer, hvor jeg kan maerke en udvikling. For den danske skole er simpelthen saa god at danskerne slet ikke aner det, og vi skal vaere taknemmelige for det danske skolesystem i stedet for at klage over vores lektiemaengde, mange timer og sure laerere.

Ja. Jeg overdriver maaske med min mexicanske skole. Men det er et faktum, at det er et af de daarligste gymnasier i byen med en konstant udskiftning af de laerere og elever her nu er. Desuden fungerer det saadan, tro jeg har naevnt det foer, at hvis man vil pjaekke, saa skal man snige sig forbi vagten som spoerger sekretariatet om du har tilladelse til at forlade gymnasiets lille grund (udenfor er universitetet, bibioteket, cafeterierne osv), og hvis du ikke har tilladelse til at gaa over og f.eks. koebe en flaske vand, kommer du ikke igennem. En gang imellem har jeg vaeret heldig at komme igennem, fordi vagten har vaeret optaget, men det foeles jo altsaa bare som et faengsel. De stoler tilsyneladende overhovedet ikke paa eleverne (det er der jo saa ogsaa god grund til ved mig, men altsaa...) og det foeles saa aandssvagt og barnligt naar det er en skole for 15-20-aarige!

Saa hvad goer man? Jeg har overvejet at skrifte skole nu naar Toni tog hjem i tirsdags (saa er det jo kun 2 ud af 3 pladser optaget), saa kan jeg jo faa hans plads. Men det er bare fordele og ulemper ved baade at skifte og at blive. Hvis jeg skifter, er skolen taettere paa - jeg kan gaa og sparer penge paa transport. Skolen er bedre og de har fri 13.30 hver dag. Skolen er stoerre og er meget paenere. Men... Jeg skal muligvis til at koebe boeger og kopier, jeg kender ingen og skolen jeg gaar paa nu ligger ved det stoerste shopping-center, hvilket er ret praktisk naar jeg nu bor langt fra det. Men det er ikke engang sikkert at jeg har lov at skifte skole, for Isabel (YFU-lederen her i Chiapas) har sagt, at vi ikke maa skifte skole, paa grund af at ambassaden i Mexico City skal have besked og der er en masse papirarbejde i det. Desuden hed det sig i starten af man skal have broedre eller soestre paa skolen for at gaa der - og det har jeg jo ikke laengere. Det er et mysterium det her skolevaerk, og jeg ved ikke om jeg bare maa leve med det, eller om jeg skal kaempe for at skifte.

Desuden er Gera nu begyndt at studere paa universitetet EBC, en titel der hedder LANCE (Licenciatura en Administración de Negocios de Cominucación y Entretenimiento), hvilket er noget med en slags organisator i underholdningsbranchen... Er ikke helt sikkert, men det var noget i den stil, i kan jo desuden selv proeve at oversaette titlen. Han er vaeldig glad for skolen, men der var en masse problemer for ham ved at komme ind. Sagen er nemlig den, at hans mor ikke vil betale det, fordi hun betaler Eduardos medicinstudie (her skal du jo betale penge for at uddanne dig), og saa maatte han have fat i hans far, som skulle betale det. Men han synes ikke godt om studiet, saa han ville kun betale en tredje- eller fjerdedel af det. Hvad goer man saa? Tjoh, landet ligger saadan, at Geras foraeldre naermere er hans farmor og farfar, saa de tilboed at betale, ligesom hans to fastre gjorde. Det imponerede mig virkelig. Det ville svare til, at min egen mor og far sagde naeh, vi gider ikke at betale, og saa kom min farmor og farfar, farbror og faster og sagde vi betaler. Jeg synes i hvert fald det er stoert, og Gera var heller ikke meget for at tage imod det, men han ville virkelig gerne havde uddannelsen, og hans faster og farmor overtalte ham. Saa nu er han startet og jeg er begyndt at laere ham engelsk, for han har ogsaa engelsk i skolen. Han satser paa at laere det godt nok til at komme paa udveksling, og jeg synes egentlig det er meget sjovt at laere ham det. I starten naegtede han at sige noget som helst paa engelsk, fordi han synes det var vildt pinligt med udtalelsen (ligesom mig og spansk ved ham), men nu goer han det, og det giver mig en foelelse af at han virkelig har tillid til mig - og hvor er det rart! :)

Det sidste jeg maa dele er, at NU er varmen godt nok ved at komme igen! Lige pludselig kom den bare op over de 30 grader, og vi ligger paa en ca. 35 hver dag. Det er simpelthen saa varmt, og vi er ikke engang paa hoejdepunktet endnu, den skulle gerne op paa eller over de 40 i marts-maj. Jeg kan slet ikke forestille mig det... Her er saa varmt nu, at man slet ikke vil ud i solen klokken 12-16, og nu her hvor jeg sidder og skriver, klokken er 17.49, sidder jeg og sveeeeder! Her er stadig 30 grader, og selv naar det bliver moerkt om et par timer, vil her vaere moerkt. Igaar, da jeg tog til Wing's Army og drak en dansk oel (:D) med min bror og hans venner, var der stadig varmt da vi gik klokken 12 om natten! Ved ikke helt hvordan jeg skal undgaa at smelte, men nu maa vi se. Jeg kan leve med at have det varmt hele dagen, men om natten er der, hvor det er vaerst. Har snakket med Gera om at koebe en nedkoelingsmaskine, men hvor skal vi faa penge til det fra? Tjah, problemer er der nok af, men jeg tror nu nok det hele gaar alligevel. Hvis ikke vi kan holde varmen ud maa vi jo sove nedenunder paa de koldere klinker under ventilatoren i loftet. Det er da en noedloesning!

Jeg beklager at jeg klager over varmen her, naar i stadig maa have det koldt i Danmark - men vi kan sagtens bytte en gang imellem, det kan ogsaa blive FOR varmt. ;) Jeg haaber I har det godt, og jeg glaeder mig til at se jer alle igen!

søndag, februar 12, 2012

YFU-tur til Michoacan

Torsdag d. 3. februar pakkede jeg altsaa min lille kuffert med toej til en uge, og klokken 19 moedtes jeg med de andre udvesklingsstudenter i Tuxtlas busterminal. Vi havde foran os en 12 timer lang tur til hovedstaden Mexico City, og vi skulle moede resten af Mexicos udveksslingsstudenter. Vi havde nemlig tilmeldt os den foerste af de to YFU-ture i landet, som de arrangerer, denne gang med maalet staten Michoacan (mi-tjo-ah-CAHN).

Fredag d. 4. klokken 6.30 landede vi i en af busterminalerne i Mexico City, og vi fem fra Tuxtla snuppede to taxaer til lufthavnen, hvor vi skulle moedes med alle andre. Vi havde i forvejen faaet at vide, at det var en tur paa 30 min til to timer alt afgaengig af trafikken, saa de 15 min overraskede os meget - loerdag morgen er der nemlig ingen trafik i Mexico City! Stoerrelsen paa byen og den kaempemaessige maengde af biler og mennesker overrasker mig stadig, og jeg tror man er noedt til at bo i byen i aarevis, foer man paa nogen maade naermer sig at blive vant til den. Naa, men vi fandt frem til moedestedet ved terminal 1 af lufthavnen og her viste det sig, paa grund af forsinkelser, folk der ikke kunne finde stedet og til sidst en bus der ikke moedte op, at vi foerst kom af sted klokken 12.30 mod Michoacan! Det var lidt traels, men jeg fik snakket med danskerne (sikke en lettelse bare at kunne snakke dansk i person igen!) og vi spiste Subway-morgenmad.

Efter naesten 3 timer i bus var vi landet i byen Zitácuaro (si-TAH-ku-ah-ro), hvor vi traskede op af en masse bakket omraade til et sted der hed Shambala (betoed vidst paradis paa sanskrit) - en slags camp med smaa hytter. Her blev vi uddelt paa vaerelser (jeg paa vaerelse med Alberte) og efter frokost klokken 4 blev hurtigt sat igang med boernelege - jeg var ikke meget begejstret for det, og det endte desuden med at vi skulle gaa rundt i skoven ved siden af da det var belragende moerkt. Ikke noget jeg var vildt tryg ved, da det ikke ligefrem er Danmark uden nogen form for farlige dyr og insekter. Men jeg kom heldigvis ikke noget til, og da vi endelig var faerdige fik vi mad igen - og saa var det paa hovedet i seng for mit vedkommende.

Albertes og mit vaerelse i campen Shambala - meget fint i forhold til de andre. :)

Loerdag d. 5. skulle vi moedes til morgenmad klokken 8.30, og en time senere gik vi ned af bakkerne igen for at komme frem til bussen, som koerte os til en af Michoacan's attraktioner - Reserva de la Biosfera de la Mariposa Monarca - paa dansk et reservat for sommerfuglearten monark (lige et spaendende fact: den er yderst sjaelden i Danmark, da den oprindeligt er fra USA og Mexico, men der er fundet eksempler paa Thy!). Den tur op paa sommerfuglebjerget skal man ikke tage sig, hvis man ikke kan lide at puste - der er tusindvis af trapper og det er hoejt oppe, saa luften er tynd. Men det er i hvert fald et flot syn, selvom jeg foerst troede at der var mange sommerfugletyper. Jeg tror det tog en times tid eller lidt mere at bestige, og grundet min fine daarlige kondition var jeg og Martin (en ud af os fire danskere) nok de sidste der kom op paa toppen - her vrimlede det altsaa bare med sommerfugle om oerene, og hvis du ikke kiggede hvor du gik, var det nemt at traede paa en af sommerfuglene.

 Hvis du ikke helt kan klare de mange trapper, kan du ogsaa leje en hest op til toppen - dog kun faa benyttede sig af den mulighed.

 Denne type sommerfugl var hvad vi fik at se i tusindvis


Sikke et syn! :)

Og de var ogsaa lige til at samle op i haanden!

Foer alle havde spist, koebt souviniers og var kommet ned til bussen igen var klokken ved at vaere mange, og det tog jo trods alt to timer hjem igen, saa mere naaede vi ikke den dag. Da vi var tilbage ved Shambala fik vi frokost og egentlig var der planlagt aktiviteter endnu engang, men det blev heldigvis daarligt vejr med regn og torden, saa alle loeb over under tag og her snakkede folk, andre blev kastet i den iskolde pool, og det blev hurtigt moerkt - endnu engang maatte vi samles inde til noget aftenspisning, og derefter var der grupper der begyndte at drikke og ryge i smug, ligesom igaar fandt jeg ud af, men jeg valgte at gaa i seng saa jeg var frisk til dagen efter.

Soendag d. 6. maatte vi pakke vores kufferter sammen, gaa til morgenmad og herefter havde vi lidt typiske YFU-aktiviteter inde i et stoerre rum: Evaluering af det foerste halve aar i Mexico. Det var ikke specielt spaendende, saa vi var glade da vi maatte ned til bussen klokken 11. Her fik vi uddelt frokost og saa maatte vi koere af sted mod Morelia, hovedstaden i statem Michoacan. Det tog en tre timer foer vi ankom til et fint fire-stjernet hotel ved navn Vista Express. Jeg kom paa vaerelse med Alberte igen og jeg tog et bad foer vi gik ud i byen sammet med Martin. Hotellet var placeret ret taet paa centrum, saa vi saa den store beroemte katedral og fik kigget lidt butikker (jeg fik koebt mig et par converse i helt hvid, de andre er slidte :p ) foer vi moedtes paa hotellet klokken 7 til aftensmad. Herefter gik vi op paa vores hotelvaerelse men fandt ud af, at vi maatte vaere ude til klokken 10 - noget jeg i starten var meget utryg ved, fordi det altsaa bliver moerkt i Mexico mellem klokken 6 og 7, og vi fik at vide at der havde vaeret skyderier i byen ugen foer - udover at vores hotel var fuldstaendig fyldt med politifolk (vi fandt saa ud af at der bare var en masse overnattende her). Men vi tog ud i aften-Morelia, og det var ogsaa et flot syn at se den oplyste katedral!

Den generelle udsigt paa vejen til Morelia

Den store katedral i Morelia's centrum


Alberte og Martin (begge danskere) i en af Morelias parker i centrum


Mandag d. 7. stod vi op til kuffertpakning og morgenmad, og saa maatte vi koere videre fra Morelia. Foerste stop hed Quiroga, en lille koloniby hvor vi oprindeligt kun havde en halv time, saa Alberte, Martin, Mikael og jeg (danskerholdet) skyndte os hen til markedet, som vi blev tilraadt, og koebte en sandwich med "carnita carmelo" - koed som Michoacan er landskendt for, og hold da op, hvor var det bare laekkert! Herefter skyndte vi os tilbage til bussen igen kun for at vente en hel time fordi folk tilsyneladende var fuldstaendigt ligeglade med tidsgraensen - det er lidt traels, naar man nu planlaegger hvad man skal hele dagen, men vi kom videre, og naeste stop med Tzintzuntzan, endnu en koloniby. Ja, det udtales helt som det skrives, med tryk paa "tzun". Meget besynderligt navn. Her saa vi en kirke og Alberte, Martin og jeg gik selv paa opdagelse paa kirkegaarden paa den anden side af vejen. Meget anderledes, i alt fald fra den danske norm.

Alberte ved standen hvor vi koebte vores "carnita carmelo"

Kirken i Tzintzantzun

Og kirkegaarden. Meget farverigt og meget, meget anderledes.

Vi moedtes atter i bussen og koerte denne gang til Pátzcuaro, en lidt stoerre by, hvor vi ogsaa saa en kirke. Alberte og jeg gik saa selv hen til en anden lille park, men vi fik hverken koebt noget eller set noget specielt, saa vi slentrede tilbage til bussen igen, som denne gang koerte lang tid - gennem Uruapan til en kiosk ved vejen, hvor alle maatte proviantere, for vi fik at vide, at der hvor vi skulle hen var der kun en enkelt lille butik. Saa en halv times tid ved kiosken og vi koerte op i bjergene, og da det endelig blev moerkt og vi havde koert i alt en tre timers tid siden Pátzcuaro, var vi ankommet til en lille by i 2340 meters hoejde kaldet Angahuan. Bussen blev foert gennem de smaa gader af en mand paa en hest, og vi ankom til et sted der mest af alt lignede et forfaldent sted for lejrskoleelever. Vi traadte desuden ud i 4 grader klokken 8-9, og vaerelserne havde ingen varme, var utaette og havde ingen varmt vand, og toiletterne fungerede kun nogle gange og havde hverken papir, saebe, haandklaeder eller noget som helst. Humoeret var altsaa, for mit og Albertes vedkommende, ret lavt, og jeg foelte en stor trang til bare at tage tilbage til varme Tuxtla igen.

Kirken i Pátzcuaro.

Og hvad vi moedte indenfor - det var ret svaert at tage et ordentligt billede, for blitz er jo ikke tilladt i kirker...

 Vores lejr set fra indgangen (her taget naeste dag i dagslys)

Vaerelse for 12 som jeg sov paa - beklager billedkvaliteten.


I seng kom jeg senere paa aftenen, og det indebar at fryse konstant hele natten og dermed en daarlig nattesoevn, og da jeg stod op ville jeg saa gerne i bad (det er noget man faar med i Mexico - de bader alle mindst en gang om dagen, somme tider op til tre-fire gange naar der er varmt, i alt fald i min by), men vandet var saa iskoldt at jeg kun vaskede mit haar. Vi gik over til morgenmad og fik aeg med skinke og de tykkeste tortillaer jeg nogensinde har set og stadig frysende afsindigt tog vi tilbage og pakkede vores ting. Udenfor lejren stod der nemlig 50 heste klare til at ride os til vulkanen Paricutín. Jeg fik en fin hvid hest, og af sted kom vi. Jeg tror kun jeg har proevet at sidde paa en hest een gang, saa de 2,5 timer det tog at gaa, trave og galoppere til vulkanen var en helt ny og ret sjov oplevelse, og det hjalp gevaldigt paa humoeret. Min hest var saa en af de hurtige, og paa et tidspunkt synes den at den skulle galoppere ind i et buskads, hvor der altsaa ikke var plads til en rytter, saa efter hvad jeg troede var en halvbraekket finger og en masse grene i hovedet fik jeg endelig stoppe hesten og staaet af for at vende den om og traekke den ud igen. Allerbagerst var jeg saa, og jeg matte op paa den igen og indhente de andre. Det lykkedes saa ogsaa efter en 5 min. Det var altsaa en ret sjov oplevelse bagefter, selvom jeg ikke var helt sikker paa sporet og synes det var en smule skraemmende til tider. Da vi var ved vulkanen stod vi af hestene og matte til at bestige vulkanen - det var ikke nemt. Vulkanens top var i 2800 meter og luften var altsaa tynd (jeg er jo vandt til Danmarks eller Tuxtlas 500 meter), og med daarlig kondi og en krop der klagede en smule efter traesadlen, tog det lidt tid og jeg endte bagerst - rigtig fedt. Men jeg kom da op paa toppen og saa var der ellers en sjov tur ned igen - det var hopning ned af loest vulkanaske, og det var godt jeg ikke havde mine nye hvide converse-sko paa, for mine gamle blev helt brun-sorte af asken. Endelig maatte vi op paa hestene igen og saa var der endnu 2,5 timer til et nyt sted - denne gang begyndte det ellers bare at goere ondt hver gang hestene synes de skulle trave - sikke noget hopning, nu kan jeg jo ikke ligefrem ride! Desuden blev jeg lige smidt af min hest, fordi den synes den skulle reagere paa Martins "hurtigere-hurtigere"-ordrer til hans egen hest. Det gik saa hurtigt, og jeg havde saa ondt i mine haender og det hele at jeg ikke kunne holde fast - og min hest fik da ogsaa overhalt hans, foer jeg faldt af. AV! Skoejtede lidt hen af aske-jorden og fik en fin stor afskrabning paa siden af min mave og slaaede mit hovede lidt, men Alberte var traet af sin egen rolige hest, saa hun ville bytte. Det gik jeg saa med til og fik en soed brun hoppe i stedet.

 I starten paa raekke, senere lidt mere loest, men hvor ser vi fine ud!

 Vulkanen Paricutín med en top i 2800 meters hoejde.

 Det var altsaa smaastejlt og med en ret daarlig vej op - enten store sten som her eller grus man skoejtede ned af...
Vi ankom til et sted hvor der blev solgt lidt mad og saa kunne man ellers gaa paa opdagelse i en kirkeruin. For mig var det ikke specielt spaendende, og jeg ville egentlig helst bare i bad efter bestigningen af vulkanen, turen i buskene og faldet, saa efter en times tid ved dette sted havde vi en halv time tilbage til lejren. Fik et billede af mine to soede heste, og saa gik vi ellers i bad - det vil sige et enkelt bad til 8 piger, men jeg var heldigvis numer 3. Klokken var efterhaanden 6 (turen havde taget 8 timer), saa vi ventede paa aftensmad og derefter gik vi over paa drengevaerelset hvor der var en lille samling og snakkede. Desuden fik jeg snakket lidt med Toni (som tager hjem d. 14. februar), foer jeg gik i seng.

Toppen af kirkeruinen - bunden var fyldt med store sten - beklager desuden lyset.


Mine to heste - den vilde hvide og den soede brune. :)

Sidste dag stod vi op og pakkede vores ting og tog direkte i bussen - der stod nemlig en tur paa 8 timer til Mexico City paa programmet. Vi koerte klokken 8, og det var en lang tur, men i vente havde jeg en endnu laengere, nemlig de 12 timer til Tuxtla. Men efter de 8 timer, klokken 16, ankom vi til Mexico City og os til Oaxaca, Tuxtla og Tabasco blev sat af i en af busterminalerne og her koebte Toni, Pinja og jeg busbilletterne til Tuxtla (916 pesos!), og matte vente til klokken 19.30, foer vi skulle koere. Vi spiste og jeg fik koebt sovepiller, og et par af os sad og fik sunget lidt indtil os til Tuxtla endelig skulle af sted. Desuden er jeg blevet inviteret til Frankring af den enkelte franskmand der er her i Mexico! Men vi kom med bussen og jeg tog to sovepiller, og jeg proevede egentlig bare at sove lige fra starten. Der var bare lige det, at jeg knap nok kunne maerke sovepillerne, selvom jeg tog dobbeltdosis, saa det blev kun til en 3-4 timers soevn ud af den tur, som i alt kom til at vare 13 timer!! DET var lang tid, og det laengste jeg har rejst nogensinde i ét hug. Men vi ankom til Tuxtla morgenen efter lidt efter klokken 8, og jeg blev moedt af Gera, som jeg havde savnet rigtig meget. Jeg har trods alt vaeret sammen med ham hver eneste dag i de naesten to maaneders ferie jeg har haft. Men - jeg kom endelig hjem igen (i varmen, aaaaah), og lagde mig til at sove. Valgte ikke at gaa i skole, synes det var for meget at forlange.

En god tur synes jeg det var - efter at havde laest lidt i min Lonely Planet bog om Mexico fandt jeg ud af at vi har set ret meget af det der var vaerd at se i Michoacan, med sommerfuglereservatet, Morelia og vulkanen Paricutín som de stoerste hovedattraktioner. Saa jeg foeler naesten jeg kan krydse en stat af listen over sete stater, og det er da noget i forhold til at jeg ikke engang kan det med min egen endnu, Chiapas. Men jeg skal nok faa set staten, Chiapas er saa skoen og dejlig, at det er jeg noedt til, naesten om jeg saa skal goere det alene. Men - Michoacan var en oplevelse, og jeg ser frem til YFU's anden tur til juni - det skal helt sikkert ogsaa nok blive godt! :)

lørdag, januar 28, 2012

Palenque og naesten Guatemala

I onsdags pakkede Gera og jeg ting ned i min lille kuffert og saa tog vi bussen til San Cristobal. Vi koebte billetter til klokken 7.30 til Palenque (pah-LÆNG-kæ) dagen efter, tjekkede vores bagage ind i en boks og vandrede til centrum hvor vi koebte "slik" og en Chiapas-sweater til Toni som foedselsdagsgave- forhaabentligt falder den i god jord ! Vi blev derefter hentet af Geras far omkring klokken halv ni og koerte efter noget aftensmad - tacos fritos og andre smaa ting som jeg ikke kan huske hvad hedder... Gachinos eller saadan noget. Vi tog derefter hjem til dem og snakkede lidt foer vi gik i seng.

Dagen efter stod vi op tidddligt og blev koert til busstationen, hvor vi snuppede et par tamales til morgenmad og koebte en vand, chips og chokis til den lange tur. Vi kom med paa bussen og der ventede fem timer forude. Det virkede faktisk ikke som saa lang tid, for jeg kiggede ud det meste af de to foerste timer til ocosingo (hvor de spillede en daarlig marvel-film), og de naeste tre brugte jeg paa at se what happens in vegas og alice in wonderland - paa spansk. Den sidste kom dog kun, hvad... Under halvvejs igennem foer vi var landet i Palenque aka jungleland. En stegende varme og hoej luftfugtighed var hvad vi blev moedt med og vi fandt hurtigt hostellet (efter at have gaaet i den forkerte retning dog...). Fint hostel, og jeg skiftede til et par shorts foer vi smuttede igen uden at tjekke ind fordi det var for tidligt. Saa smuttede vi med en combi til de beroemte Palenque-ruiner, hvor vi foerst fandt noget at spise, knap saa laekkert, men fint, og derefter besteg en maaaaaaaaasse knaehoeje trapper. De Mayaer maa have haft en god kondition, jeg har i hvert fald ikke ! Stedet er utroligt flot, og fik taget en masse billeder.

 En af ruin-grupperne. Dejlige laaroevelser i form af hoeje trapper.
 Jeg ville gerne sige at jeg solede mig, men... Sandheden er, at jeg faldt over de aandssvage trin.
 Specielt til Ida: Kan du huske det her spil de spiller i filmen El Dorado? Det er altsaa dette. :D

Klokken 4 havde vi set alt (det der var tilgaengeligt) og museet og vi tog tilbage til hostellet hvor vi begge gik i bad. Klokken 7 gik vi efter aftensmad og efter en piña colada-drik og spicy mango gik vi paa burger king. Classic choice. Vi havde dog en masse problemer med hvad vi skulle dagen efter fordi Gera ikke ville bruge saa mange penge og jeg ikke ville bruge en hel dag paa ingenting. Det blev til et helt skaenderi men vi kom til enighed da Gera gav sig og sagde okay til at jeg betalte det turen, som jeg havde tilbudt. Turen kostede 600 pesos pr. mand, hvilket svarer til omkring 250 kr, saa synes ikke det var saa slemt. Opdagede forresten foerst da vi kom hjem at der var en cache i en af Palenque-ruinerne. :(

Naeste dag blev vi vaekket klokken 5.45. Skyyyndte mig at goere det hele klar og vi kom paa mini-bussen som holdte lige uden for hotellet og samlede de folk op som havde bestilt turen. Saa koerte vi af sted mod yaxchilan med et enkelt stop efter en time ved et sted hvor vi spiste morgenmad. Her ville jeg tage et billede og da Gera taendte kameraet, virkede det ikke. Saaaaaadan, Tine. I min hast havde jeg glemt at saette batteriet i som havde opladet natten over. Er altsaa ikke alt for smart. Men skidt, jeg havde min ipod. Den tog i det mindste bedre billeder end min telefon. Saa vi koerte den sidste halvanden times tid til Yaxchilan-ruinerne. Vi sejlede en halv times tid paa floden paa graensen mellem Mexico og Guatemala foer vi ankom. Jeg ved ikke hvordan graensen ligger, men jeg haaber at den ligger paa midten af floden saa de gange vi var taettere paa Guatemala taeller som at jeg har vaeret i Guatemala ! Ellers maa jeg et smut til Tapachula bare for at krydse graensen. Men vi ankom til Yaxchilan og siiiikke en masse bakker! Vi startede med det vaerste - en hel masse trapper op paa foerst den ene bakke, hvor vi desuden saa aber, derefter ned igen og saa op paa den naeste. Det var alt sammen vaeldigt fint. Men saa gik vi tilbage og hen til den tredje bakke. Her blev vi moedt af en kaempestor ruin, vaeldig flot og hovedattraktionen. Vi gik om paa forsiden og det viste sig at der var en laaaaaaang vej ned til en dal som var hoved-omraadet med udhuggede sten og flere ruiner, nogle dog bestaaende af ikke andet end blot stenene ved grunden. Vi sejlede derefter tilbage igen og spiste frokost - kylling og salat og frijoles. So-so. Derefter en halv time til Bonampak, hvor vi skulle over i en anden bus - 15 minutter og vi ankom. Her blev vi moedt af nogle anderledes mennesker. Indianerfolk som lever i junglen Lacandona, som ikke klipper deres haar og baerer formloese kjoler. Boern og maend i hvert fald. Udmattede koerte vi tilbage igen efter at have set denne mindre samling af ruiner, dog meget flot, og to til to og en halv time senere var vi tilbage i Palenque, og Gera og jeg gik tilbage for at gaa i bad. Aaaaah - laekkert efter at svede en hel dag. Vi gik derefter hen til tour-stedet og fik information - vi besluttede os for at tage bussen dagen efter klokken 12 i stedet for 9 saa jeg kunne naa at finde min cache i Palenque-ruinerne. Det er jo noedvendigt. Herefter koebte vi igen piña colada og derefter tacos og vi koebte tyggegummi i oxxo foer vi farede lidt vild i gader uden for meget lys eller vej, men vi fandt tilbage. Efter en lang dag faldt vi hurtigt i soevn efter lidt fjernsyn.

 Til venstre: Mexico. Til hoejre: GUATEMALA! :D
 Den stoerste ruin, meget intakt i forhold til andre.
Og aaaaaalle trapperne op til den store ruin - godt vi kom fra den anden side! :p
Og den mindre samling af ruiner Bonampak :) Aaaalt for mange trapper - igen.

Sidste dag stod vi op klokken 8.30 og foerst en time efter forlod vi hotellet fordi Gera gik i bad og jeg pakkede vores ting sammen imens. Vi betalte for turen til Misol-ha og Agua Azul og tog derefter en combi til ruinerne igen for at finde min geocache. Vi fandt stedet men kunne trods spoiler-billeder ikke finde det praecise sted, saa efter noget tids leden slap Geras taalmodighed op og han spurgte nogle der arbejdede der, og de pegede os i den praecise retning og vi gik lige hen til cachen. Herefter spiste vi en sandwich med cochinita, som de kalder det, og tog en combi tilbage. Vi gik i Oxxo og koebte vand og usundt og gik tilbage til hotellet - i regnvejr ! Vi checkede ud af hotellet og koerte med bussen mod Misol-ha. Vandfaldet var flot, men... Brunt paa grund af regnen, og grotten bagved var umulig at komme ned til. Saa vi gik hurtigt tilbage til bussen og skiftede til toert toej. Jeg tror ikke de 45 minutter vi fik var gaaet foer vi koerte mod naeste stop. En time senere var vi ved Agua Azul, tydeligvis mere turistet, men ogsaa her var vandet brunt. Og netop her burde det vaere blaat. Men vi fik en time til at gaa med at gaa op til hvor det kun var flod, og da vi vendte tilbage spurgte vi en mand om der var mere og hvis vi havde fortsat 15 var vi kommet til et stoerre vandfald. Men 15 gange to bliver en halv time, saa vi vendte ikke om. I stedet gik vi hele vejen ned og spiste paa en restaurant.
 Misol-Ha i en dejlig groen-brun farve. Mmmmmmh.
De flotte vandfald ved Agua Azul. Skulle dog have vaeret tyrkisblaa under en skyfri himmel.
 Jo, lidt turistet skal man jo vaere. Brrrrrr, det var koldt. :D
 Flere smaa vandfald i junglen. :)

Da alle var samlet koerte vi mod Palenque indtil vi stoppede og bussen satte Gera og mig af. Vi skulle jo til San Cristobal med en stoerre bus. Fire timer tog det vidst, og vi var der. Vi tog en taxi til Geras fars hus og her drak vi kaffe og snakkede foer vi gik i seng. Det havde vaeret nogle lange dage !

I dag koerte vi med Geras far til Tuxtla, hvor jeg nu sidder og skriver. Det er dejligt at vaere tilbage igen, for som man siger - ude godt, men hjemme bedst, hvilket faar mig til at taenke paa at jeg virkelig foeler mig hjemme her. Og selvom alle siger at Tuxtla er noget af det grimmeste i Chiapas er jeg dog meget uenig. Tuxtla er trods alt mit mexicanske hjem. :)